Trendhim servicebetingelser
Generelle betingelser
Denne hjemmeside drives af Trendhim ApS. På hele siden refererer udtrykkene ”Vi”, ”Os” og ”Vores” til Trendhim ApS. Adgang til - og brug af denne hjemmeside og produkter og tjenester tilgængelige via denne hjemmeside (samlet set ”tjenesterne”) er underlagt følgende betingelser. Ved at gøre brug af tjenesterne, erklærer du dig enig i alle servicebetingelserne, som fra tid til anden muligvis vil blive opdateret af os. Når du køber via vores hjemmeside, køber du som privatperson. Det er i øjeblikket desværre ikke muligt for os at tilbyde salg til virksomheder via vores hjemmeside. Det betyder, at vi ikke er i stand til at ændre fakturaen, føje momsnummer til din faktura, eller yde momsrefusion på vores fakturaer.
Virksomhedens identitet
Trendhim ApS
Egeskovvej 12
8700 Horsens
Denmark
Phone: 8987 8560
Email: info@trendhim.dk
Company registration number: DK32261930
VAT-ID: DK32261930
Afgivelse af en ordre
Ved at afgive en ordre hos Trendhim erklærer du dig enig i følgende betingelser og vilkår.
For at kunne indgå aftaler med Trendhim ApS skal du være over 18 år gammel og være indehaver af et gyldigt kredit- eller debetkort udstedt af en bank godkendt af os. I tilfælde af uforudsete problemer eller hvis utilfredsstillende kreditoplysninger om kunden tilskaffes efter ordren er accepteret, forbeholder vi os retten til at annullere den bekræftede ordre og vi er i så fald fritaget for enhver form for ansvar.
Når du afgiver en ordre hos Trendhim ApS, står du inde for, at alle de oplysninger du har givet os er nøjagtige og sandfærdige, og at du er godkendt bruger af kredit- eller debetkortet, du bruger til at afgive bestillingen med, og at der tilstrækkelige midler på kortet til at dække udgifterne til de bestilte varer.
Nogle af produkterne, der sælges på vores hjemmeside, egner sig ikke til børn under 18 år, så vær særligt opmærksom, når du køber produkter som gave til personer under 18 år. Når du afgiver en ordre, modtager du en bekræftelses-e-mail med en kvittering for din bestilling. E-mailen er kun en bekræftelse, og må ikke ses som en accept af din bestilling. En kontrakt imellem os omhandlende købet af produkterne vil ikke indgås, før din betaling er blevet godkendt af os, og vi har trukket beløbet via din valgte betalingsform.
Prissætning og tilgængelighed
Hvor det er relevant, er priserne inklusiv moms / GST / told, men eksklusiv forsendelsesomkostninger.
Mens vi forsøger at sikre, at alle oplysninger, detaljer, beskrivelser, tilgængelighed og priser, der vises på denne hjemmeside, er nøjagtige, kan der forekomme fejl. Hvis vi opdager en fejl, vil vi informere dig om dette hurtigst muligt og finde en løsning sammen med dig. Hvis vi allerede har modtaget din betaling, men det er nødvendigt at udstede en refusion til dig, vil den blive refunderet til den anvendte betalingsmetode.
Betaling
Efter at have modtaget din ordre foretager vi et standard før-godkendelsestjek af din betalingsmetode for at sikre, at der er tilstrækkelige midler på kortet til at gennemføre transaktionen. Varer bliver ikke afsendt, før dette før-godkendelsestjek er gennemført. Beløbet fratrækkes dit kort, så snart ordren er blevet afsendt. Hvis du betaler med et debetkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med betingelserne gældende for dit kort, indtil vi tager imod eller afviser betalingen.
Trendhim accepterer følgende betalingsmetoder: Tilgængelige betalingsmetoder
Din betaling er sikker og helt igennem krypteret med SSL hos Trendhim, så du kan føle dig tryg igennem hele betalingsprocessen.
Levering
Alle produkter sendes i sikker emballage. Du vælger en leveringsmetode ved kassen. Forsendelsesgebyrer afhænger af størrelsen og vægten af din ordre samt leveringsbetingelserne. Tilgængelige leveringsmetoder vises under betalingen. Enhver skade på produktet under forsendelsen vil blive dækket af os, og vi sender en erstatning gratis, hvis det er nødvendigt. Afsendelsestider kan variere afhængigt af tilgængelighed. Enhver garanti eller udtalelse om leveringstider kan være underlagt uforudsete forsinkelser, som vi ikke er ansvarlige for.
Hvis pakken ikke afhentes på afhentningsstedet, forbeholder vi os retten til at behandle den som en returnering og opkræve et returgebyr.
Returpolitik
Vi ønsker, at du er 100% tilfreds med dit køb, hvorfor du kan returnere dine varer op til 365 dage fra leveringsdatoen. Det eneste krav er, at din vare ikke er blevet taget i brug, og at al emballage er intakt. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det udgøre en værdiforringelse, som du er ansvarlig for. Alle returneringer er underlagt et returgebyr. Hvis du returnerer hele din ordre, vil du modtage en refundering for dit køb og omkostningerne for standard forsendelse, minus returgebyret. Hvis du kun returnerer nogle af varerne fra din ordre, vil dine forsendelsesomkostninger ikke blive refunderet.
Bemærk venligst, at vi ikke kan tage imod returneringer af personaliserede varer.
For at returnere en vare, bedes du bruge vores online returformular og følge de angivne instruktioner. Du er også velkommen til at returnere dine varer for en refundering på enhver måde du foretrækker det for egen regning ved hjælp af standard returformularen vist i slutningen af denne vilkår og betingelser side.
Fortrydelsesret (annullering)
Du har efter loven ret til at annullere og returnere din ordre inden for 14 dage fra den dag, du modtog den, uanset grund og uden at angive en begrundelse. Hvis deadlinen udløber på en helligdag, lørdag, juleaften eller nytårsaften, så bliver deadlinen forlænget indtil den første efterfølgende arbejdsdag.
Undtagelser til fortrydelsesretten Der er ikke nogen fortrydelsesret på købet af varer, der er lavet efter dine specifikationer eller har et tydeligt personligt præg såsom indgraverede varer. Du kan også miste fortrydelsesretten, hvis du bryder forseglingen eller emballagen på skæg- og hudplejeprodukter.
Sådan annullerer du et køb Du kan annullere et køb og informere os om, at du ønsker at returnere det ved at give os en klar og tydelig besked om, at du ønsker at annullere købet. Du kan sende et brev eller en email, hvori du informerer os om dit ønske om at fortryde købet, til Trendhim ApS, Egeskovvej 12, 8700 Horsens, Denmark, phone: 8987 8560 info@trendhim.dk. Du kan ikke annullere købet ved at nægte at modtage ordren, uden også at informere os om, at du ønsker at annullere købet. Du kan også bruge standard returformularen i bunden af servicebetingelserne, men det er ikke obligatorisk.
Hvis produktet fejler noget Hvis du en fejl eller mangel i et produkt, så kontakt os venligt indenfor en rimelig tidsramme, så vi kan finde en hurtig for god løsning for dig. Vi anbefaler at kontakte os hurtigst muligt, især hvis produktet blev beskadiget under transporten. Hvis du kontakter os i løbet af de første to måneder, vil det altid anses som indenfor en rimelig tidsramme.
Klager
Vi har en klagebehandlingsprocedure, som vi bruger til at løse uoverensstemmelser med, når de opstår. Oplys os venligst, om du har klager eller kommentarer. Hvis din uoverensstemmelse forbliver uløst, så kan du muligvis gøre brug af Europakommissionens online klageportal here.
Du kan også tage kontakt til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet:
Center for Klageløsning, Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
E-mail: cfk@naevneneshus.dk
Hjemmeside: http://naevneneshus.dk/
Tlf: 72 40 56 06
Linkning til denne hjemmeside
Du må linke til vores hjemmeside, såfremt du gør det på en lovlig og fair måde, som ikke skader eller udnytter vores omdømme. Du må ikke etablere sådan et link for at antyde nogen form for tilhørsforhold, godkendelse eller anbefaling fra vores side, hvis en sådan ikke foreligger.
Du må ikke etablere et link fra nogen hjemmeside, som ikke ejes af dig.
Denne hjemmeside må ikke tilknyttes (frames) nogen anden hjemmeside. Vi forbeholder os retten til af trække link-tilladelser tilbage uden varsel.
Undtagelse
Hvis du ikke lever op til disse betingelser, og vi efterfølgende ikke gør noget ved det, så er vi stadig berettiget til at gøre brug af vores rettigheder og midler i enhver anden situation, hvor du bryder disse betingelser.
Tilgængelighed
Adgang til denne hjemmeside er tilladt på midlertidigt grundlag, og vi forbeholder os retten til at tilbagetrække - eller ændre på tjenesten uden varsel. Vi kan ikke stilles til ansvar, hvis denne hjemmeside, uanset årsag, på noget tidspunkt og uanset hvor længe, er utilgængelig. Fra tid til anden kan det hænde, at vi begrænser adgangen til dele af – eller hele hjemmesiden.
Denne hjemmeside indeholder links til andre hjemmesider, som ikke drives af Trendhim ApS (”linkede sider”). Trendhim ApS har ingen kontrol over de linkede sider og kan derfor ikke stilles ansvarlig for hvilket som helst tab eller skade, som måtte opstå i forbindelse med brugen af dem. Din brug af de linkede sider er underlagt de brugsbetingelser og tjenester, som findes på hver af disse sider.
Erklæring om ansvarsfraskrivelse
Materialet, der vises på denne hjemmeside, er lagt op uden betingelser eller garantier for dets korrekthed. Med mindre det modsatte udtrykkeligt er bekendtgjort, og tilladt ved lov, så frasiger Trendhim ApS, dets leverandører, indholdsleverandører og annoncører sig forpligtelsen til at leve op til alle betingelser, garantier og lign., med mindre disse er fastsat ved lov, og ovenstående parter kan ikke holdes ansvarlige for nogen som helst skade, inklusive men uden begrænsning direkte, indirekte, specielle, som følge af -, straffende eller uforsætlige skader, eller erstatning for tab af evne, omsætning, data eller andet immaterielt, skade mod goodwill eller omdømme, eller omkostninger forbundet med erhvervelsen af erstatningsprodukter og –tjenester, som kan opstå som følge af brugen, manglende evne til at bruge, driften eller driftsfejl i forbindelse med denne hjemmeside eller linkede sider og alt indhold placeret på disse sider, uanset om disse skader er forudsebare eller opstår i det kontraktlige, under søgsmål eller som følge af lovgivning eller lign. Dette har ikke indflydelse på Trendhim ApS’s ansvar i tilfælde af dødsfald eller personlig skade opstået på grund af forsømmelse, ej heller i tilfælde af svigagtig adfærd, afgivelse af vildledende oplysninger eller ethvert andet ansvarstilfælde, som ikke udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lovgivning.
Valgfri værktøjer
Det kan hænde, at vi giver dig adgang til tredjepartsværktøjer, som vi hverken overvåger, har kontrol eller indflydelse over. Det gælder f.eks., men ikke begrænset til, værktøjer der hjælper dig med at spore din pakke.
Du godkender og erklærer dig enig i, at vi giver dig adgang til disse værktøjer ”som de er” og ”som tilgængelige” uden nogen form for tilknyttede garantier eller betingelser og uden tilskyndelse til brug. Vi bærer intet ansvar for din brug, det der relaterer hertil, af valgfrie tredjepartsværktøjer.
Enhver brug af valgfrie værktøjer tilbudt igennem hjemmesiden sker på eget ansvar. Og det er dit ansvar at sikre, at du er bekendt med de betingelser, der er tilknyttet brugen af de værktøjer, der leveres af tredjepartsleverandører.
Det kan hænde, at vi i fremtiden tilbyder nye tjenester og/eller funktioner igennem hjemmesiden (inklusive lanceringen af nye værktøjer og ressourcer). Sådanne nye funktioner og/eller tjenester vil også være underlagt disse vilkår og betingelser.
Anvendelig ret
Disse servicebetingelser og enhver anden separat aftale, hvorigennem vi leverer tjenester til dig er underkastet dansk lovgivning og lever op til gældende danske lovkrav på området.
Standard returformular
"Til: Trendhim ApS Egeskovvej 12 8700 Horsens Denmark DK32261930
Jeg / Vi erklærer hermed at jeg / vi ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, der er gældende for min / vores købsaftale for de følgende varer bestilt xx/xx-xxxx og modtaget xx/xx-xxxx: (Indsæt produktnavne) Venlig hilsen, (Kundenavn, adresse, ordrenummer, underskrift, dato) “
Har du spørgsmål vedrørende servicebetingelserne, kan du kontakte os via e-mail.