Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr
8987 8560 - (hverdage fra 09.00-16.00)
Alle accessories
Til jakkesættet
Smykker
Tasker & punge
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr -
Trendhim
×
Trendhim
Sprog:
Armbånd
Barbering
Briller uden styrke
Butterflies
Bælter
Halskæder
Halstørklæder
Handsker
Hatte
Lommeklude
Manchetknapper
Punge
Reversnåle
Ringe
Seler
Skægpleje
Slips
Slipsenåle
Solbriller
Tasker
Ure
Øreringe
8987 8560
Hverdage fra 09.00-16.00
Vis alle

Aeris Manual

Instruktioner

  1. Timeviser
  2. Sekundær kronograf minut-urskive
  3. Minutviser
  4. Knap D
  5. Krone
  6. Krone - første klik
  7. Krone - andet klik
  8. Knap E
  9. Datovindue
  10. Sekundær sekundviser
  11. Kronograf sekundviser

Indstil tiden
Flyt kronen til position 6 og drej.
Hvis kronen flyttes til position 6 imens, kronografen er i gang, vil kronografenviseren fortsætte. Dette er helt normalt.

Indstil datoen:
Flyt kronen til position 6 og drej mod urets retning.
Hvis datoen indstilles mellem klokken 21.00 og 03.00, ændres datoen muligvis ikke den efterfølgende dag.

Tag tid med kronografen:
Kronografen startes og stoppes med knap D. Et tryk på knap E nulstiller kronografen, og kronografens sekund- og minutviser vender tilbage til 0.

Nulstilling af kronografen (inkl. efter batteriskift):
Dette skal udføres, når kronografens sekundviser ikke vender tilbage til 0, når kronografen nulstilles (også efter batteriskift). Træk kronen ud til position 7. Tryk på knap D, for at indstille kronografens sekundviser til 0. Kronografviseren kan fremskyndes ved konstant at trykke på knap D.
Når viseren er blevet nulstillet, skal kronen sættes tilbage til dens normale position.
Skub ikke kronen til normal position, mens kronografens sekundviser bevæger sig. Den stopper, når kronen returneres til sin normale position, og dens nye position vil nu være 0.

Specifikationer

  • Urværk: Seiko VK61 quartz
  • Vandtæthed: 5 ATM / 50 meter
  • Funktioner: Kronograf, Dato
  • Batteri: SR936SW
  • Glas: Dobbeltbuet mineralglas med antireflekterende belægning
  • Urkasse materiale: Messing, børstet
  • Rem materiale: Ægte læder
  • Nikkelfri: Ja
  • Maks. håndledsstørrelse: 18 cm
  • Min. håndledsstørrelse: 13 cm
  • Rem bredde: 18 mm
  • Urkasse diameter: 42 mm
  • Urskive diameter: 34 mm
  • Urkasse tykkelse: 14 mm
  • Krone højde: 3 mm
  • Horn bredde: 20 mm
  • Horn til horn: 51 mm
  • Vægt: 76 g

SÅDAN PASSER DU BEDST PÅ DIT UR

VANDTÆTHED

De fleste ure er til en vis grad vandtætte. Hvis dit ur ikke er vandtæt, kan det måske stadig holde til lidt vand hist og her, men det er ikke værd at teste. Hvis det har en læderrem, så sørg også for, at det ikke bliver vådt.

Sådan rengør du din urkasse

  • Flyt ikke kronen og tryk ikke på nogen knapper, mens dit ur er i kontakt med vand, da det kan ske at lukke vand ind i urkassen.
  • Hvis dit ur ikke er vandafvisende, så dyp en vatpind i en skål varmt vand med en dråbe sæbevand eller to. Tryk det meste af vandet ud af vatpinden og gnub forsigtigt urkassen.
  • Hvis dit ur er vandafvisende, så læg en blød klud til blød i en skål varmt vand med to dråber mild opvaskemiddel. Vrid det meste af vandet ud af kluden og gnub forsigtigt urkassen med den.

Sådan rengør du en læderurrem

Som en tommelfingerregel bør ægte læder ikke blive vådt. Inklusive fra sved og fugten, der fordamper fra din krop i løbet af dagen, hvilket er grunden til, vi anbefaler ikke at bære dit ur med læderrem hver dag og altid tage det af, før du går i seng.

  1. Hvis du absolut skal rengøre din læderrem, så tag den af urkassen og gnub den med en ren, tør klud.
  2. Påfør læderrens og -balsam med en blød klud og massér det forsigtigt ind i læderet.
  3. Til sidst skal du tørre læderet af med en ren klud for at undgå pletter og lade remmen lufttørre natten over.

Bær det ikke så stramt, at du bliver nødt til at bøje remmen tilbage for at tage uret af, da det kan gå permanent ud over læderets form.

Sådan passer du på dit ur

  • Opbevar dit ur et mørkt og tørt sted, for at undgå ætsning og misfarvning af urskiven.
  • Skift altid batteriet på et kvarts ur lige så snart, det løber tør. Et dødt batteri, kan nemlig begynde at lække med tiden og skade urets bevægelse.
  • Træk mekaniske ure op mindst to dage om året for at forhindre, at gear og tandhjul sætter sig fast.
  • Få altid dit ur serviceret af en professionel cirka hvert tredje år.

GENEREL VEDLIGEHOLDELSE

Tommelfingerregel: Sørg for at dit ur er det sidste, du tager på og det første, du tager af.

  • Tag dit ur af og opbevar det sikkert, før du går i gang med noget, der kan ske at beskadige det.
  • Tag det af før enhver aktivitet, der sandsynligvis vil få dig til at svede.
  • Tag det af, før du går i (bruse)bad eller svømmer.
  • Tag det af, før du laver mad eller gør rent.
  • Tag det af, før du går i seng.
  • Udsæt ikke dit ur for kemikalier som cologne, solcreme, parfume, klor, hårgele, osv., da de kan misfarve, plette eller reducere glansen af overflader.
  • Opbevar så vidt muligt dit ur for sig selv i en blød beholder for at undgå ridser og friktion.
  • Hvis dit ur har en form for lukning eller lås, så luk den for at undgå, at den kommer til at sidde fast i noget.
  • Opbevar dit ur et tørt, mørkt sted uden store udsving i temperaturen.

Sådan fjerner du en urrem & sætter en ny i

For at fjerne og udskifte din urrem, skal du bruge:

  • Uret
  • En ny urrem
  • En blød overflade som f.eks. en klud, T-shirt eller musemåtte

Du kan også få brug for:

  • Et fjederstangsværktøj
  • Eller en skarp, spids genstand

SÅDAN FJERNER DU EN URREM

  1. Læg dit ur på en blød overflade (for at undgå ridser og skade).

  2. Hvis dit ur har quick-release stænger på undersiden, så skub den lille ting indad for at frigøre remmen.
  1. Hvis dit ur har små huller i hornene – de to ting, der stikker ud af urkassen – så brug en skarp, spids genstand til at skubbe fjederen ind og frigøre remmen. Pas på, at fjederstangen ikke glider ud af remmen og forsvinder.
  1. Hvis din urrem ikke har nogen af de to ting, så brug et fjederstangsværktøj. Det er et lille værktøj med en v-formet ende. Brug den til at trykke fjederen sammen fra undersiden af remmen mellem hornene på højre side. Brug værktøjet til at skubbe fjederstangens kant ned for at frigøre remmen.

SÅDAN SÆTTER DU EN URREM I

Tjek først at hornbredden på dit nye ur er 20 mm. Du kan finde alle vores urremme her. Brug filtrene til kun at se urremme i en bredde, der passer til dit ur.

Hvis din nye rem har quick-release stænger, så tryk stangen indad og sæt remmen på plads mellem hornene. Du vil mærke, at den ‘låser’ sig fast.

Hvis din nye rem ikke har quick-release stænger, så brug fjederstangsværktøjet igen. Sæt den ene ende af stangen på plads og brug så værktøjet til at trykke fjederstangen sammen, mens du sætter den på plads. Du vil mærke, at den ‘låser’ sig fast.

Husk at tage dig god tid og vær forsigtig, så du ikke ridser hornene eller beskadiger den nye urrem.

Fejlfinding & FAQ

Hvis du tager dig godt af dit ur og opbevarer det rigtigt, skulle du gerne nyde godt af præcis tidsvisning i årevis. Men uanset hvor godt, du tager dig af det, kan dit ur have brug for at blive kigget efter i sømmene fra tid til anden.

Tag et kig på almindelige problemer med ure her. Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, så er vores fantastiske kundeservice team kun en email eller et opkald væk.

Mit nye ur kører ikke


Image
Hvis dit nye ur ikke kører, så sørg for, at du har fjernet plaststykket mellem kronen (knoppen på siden) og urkassen. Fjern den og skub så kronen ind på dens normale position.

Mit ur er stoppet med at køre. Hvad kan jeg gøre?


Tjek om batteriet er dødt. Nogle batterier til kvartsure kan holde op til tre år, men de fleste batterier kan kun bruges i to. Enhver lokal fagmand kan udskifte batteriet.

Hvad gør jeg, hvis vand kommer ind i urkassen?


Den bedste måde at undgå, at vand kommer ind i urkassen, er aldrig at bruge knapperne, dreje på kronen eller trække kronen ud under våde forhold. Selv hvis dit ur er vandafvisende eller vandtæt, kan fugt komme ind i urkassen, når disse dele bevæger sig. Sørg for altid at lukke kronen ordentligt, før uret udsættes for vand.

Hvis dråber formes på indersiden af glasset eller glasset ser dugget ud, så åbn kronen og læg uret i direkte sollys med kronen opad og urskiven mod solen. Lad det ligge sådan i nogle få timer. Hvis det er et kvartsur og det er stoppet, så er urværket måske beskadiget nok til, at det ikke kan repareres. Lad din lokale fagmand diagnosticere og reparere det.

Sekundviseren går frem og tilbage det samme sted uden at komme videre.


Det betyder typisk, at et tandhjul inden i uret ikke virker rigtigt, selv om den elektroniske del virker fint. Uret skal repareres for at køre igen. Vi anbefaler et eftersyn hos din lokale fagmand.

Sekundviseren hopper flere sekunder frem af gangen.


Dette problem løses ved at udskifte batteriet. Det skyldes en funktion, der viser, når batteriet er ved at løbe tør for strøm. Det er dit urs måde at fortælle dig, at batteriet skal udskiftes. Enhver lokal fagmand kan gøre det for dig.

Kronografen (stopuret) får batteriet til at dø hurtigt.


Brug af ekstra funktioner (f.eks. kronografen) kan forkorte batteriets levetid. For at spare strøm bør du kun bruge funktionerne, når du har brug for dem.

Bør jeg udskifte batteriet for at være på den sikre side?


Åbning af batteriets bagside mere end højst nødvendigt kan skade urets forsegling og mindske vandtætheden. Vi anbefaler kun at udskifte batteriet og åbne uret, når det er nødvendigt. Enhver lokal fagmand kan udskifte batteriet.

Hvor længe holder batterier til kvartsure?


Batteriet skulle gerne holde 1-2 år. Det afhænger af, hvor mange funktioner (f.eks. alarm og stopur) uret har, hvor ofte du bruger dem og hvor gammelt uret er.

Urets digitalskærm viser kun tal og bogstaver delvist.


Hvis du taber uret eller slår det mod noget, kan det beskadige kredsløbene. Vand eller sågar luftfugtighed kan desuden forårsage korrosion. Når det sker, vil dele af skærmen ikke modtage den rigtige spænding - og det gør så, at tallene ikke vises rigtigt. En lokal fagmand kan udskifte skærmen.

Kronografen (stopuret) på mit ur nulstilles ikke korrekt.


Det har typisk noget med kalibreringen af kronografen at køre. Det skyldes sjældent en defekt i uret. Problemet skulle gerne løses ved manuelt at indstille viseren for kronografen til 0.

Viserne virker, men digitalskærmen gør ikke.
Skærmen virker, men viserne gør ikke.


Det skyldes, at de analoge dele (viserne) og de digitale dele af dit ur er separerede. Én kan stoppe med at virke, mens den anden kører fint. Snak med en lokal fagmand for hjælp til reparation.

2 ÅRS GARANTI

For at garantien på dit ur forbliver gyldig, skal du undgå at udsætte det for vand ud over det, det er beregnet til, og derudover beholde kvitteringen.

Andre kategorier

Troede du, vi kun solgte ure? Vi har over 6.000 produkter spredt ud over 21 kategorier inden for accessories til mænd. Udforsk nogle af dem nedenfor.

Tilbage
Nulstil mit password

Tak! Hvis du allerede har en konto hos os, vil du modtage en mail fra os. Hvis du ikke modtager en mail fra os, er det fordi, du ikke har en konto hos os. Du kan oprette en konto ved at klikke på "Opret en konto"

Du skal indtaste en e-mail adresse.E-mailen er ikke gyldig.