Valentinsgaver til mænd
Fra dansk-designede ure til ringe, halskæder og armbånd: Find en valentinsgave til ham, der betyder noget.
Ah, valentinsdag. En fejring af kærlighed, hengivenhed og romantik… og din chance for at vise ham, hvor heldig han er at have dig! Uanset om du shopper til en kæreste, der klæder sig på i jakkesæt og slips, eller en, der elsker bare at hænge ud i hjemmet hele dagen, så er den vigtigste gave tiden, I bruger sammen.
Men lad os nu være helt ærlige… tid sammen er alletiders, men hvem vil ikke gerne forkæles d. 14. februar? Det er dét, vi kan hjælpe med.
Fra ekstra personlige herreure og urkasser til dansk-designede ringe – her har du vores forslag til valentinsgaver. Og et råd fra kvinderne i vores hovedkvarter… giv ham hans gave nogle dage før d. 14. som en diskret måde at minde ham om at købe noget til dig! Eller giv gaven sammen med en ønskeliste som en knap så diskret påmindelse.
Og til fyrene derude, som fejrer SAD (står for "Single Awareness Day"): Ignorér alt det romantiske pladder nedenfor og forkæl dig selv i stedet.
Ure til valentinsdag
Der findes en række klassiske valentinsgaver til mænd – f.eks. punge,halstørklæder, og endda toilettasker. Men hvad hvis han ikke har brug for nogen af dem? Et ur er et sikkert valg og minder ham om, hvor værdifuld tiden I bruger sammen er. Du bliver måske nødt til at fortælle ham om den sidste del… det er muligt, han bliver for opslugt af at beundre sit nye ur.
Vælg mellem klassikere som Aviator ure, månefase-ure og lommeure. For noget mere moderne kan du tage et kig på vores automatiske skeleture. Er du på udkig efter et ur, der er både unikt og stilfuldt? Så er et 24-timers ur med bare en enkel viser måske svaret. Vi er sikre på, at I begge to vil få et nyt syn på tid.
Hvis forholdet er nyt og du føler et ur måske er i overkanten, men heller ikke har lyst til at nøjes med en æske chokolade fra det lokale supermarked… så kan det være urremme kan bruges. De er en nem måde at fortælle ham, at du tænkte på ham, uden at skræmme ham væk med noget dyrt. Bonus: du kan endelige få hans ur til at matche hans sko. Win-win.
Beskyt hans ursamling på valentinsdag
Hvad hvis du gav ham et ur sidste år på valentinsdag? Eller han har et, han elsker og aldrig kunne finde på at tage af? Til ham anbefaler vi en urkasse.
Uanset om han har brug for en kasse med plads til 3 eller en, der er stor nok til at fremvise 20, så er en urkasse en gave, der viser, at du har gjort noget ekstra ud af valentinsdag i år og at du ved, hvor meget hans ursamling betyder for ham.
Urkasser og udstillingsæsker kan fungere som gave til kærester, fædre, brødre, bedste venner, ægtemænd og endda den kollega, du er så glad for. Fra roterende æsker til rejseurkasser: Du behøver aldrig bekymre dig om at give dem alle det samme igen.
Gør valentinsdag i år mere personlig med indgraverede smykker
Når du gør hans gave personlig, forvandler du den fra endnu en ting til noget, han aldrig vil glemme. Og du minder ham (igen igen!) om, hvor fantastisk du er og hvor meget, du gjorde ud af at gøre valentinsdag til noget særligt for ham.
Og det er ikke bare slipsenåle og dogtag-halskæder, du kan gøre ekstra personlige. Få hans initialer præget på et nyt læderbælte eller får dem indgraveret i en kortholder i rustfrit stål.
Vil du sikre, at han aldrig glemmer jeres årsdag eller jubilæum igen? Få datoen indgraveret på bagsiden af et ur, så han altid vil huske den… eller så han i det mindste ikke har en undskyldning for at glemme den.
Findes der en gave, der er mere klassisk end smykker til valentinsdag? Måske chokolade og blomster… men smykker er i hvert fald også en klassiker. Nogle mænd bruger den romantiske anledning til at fri. Desværre kan vi ikke forudsige fremtiden og har absolut ingen anelse om, hvad han gør den 14. februar. Beklager.
Hvad vi i stedet kan gøre, er at vise dig et fantastisk udvalg af ringe til mænd i titanium,keramik, sterlingsølv og rustfrit stål. Fra ringe med natursten til signetringe som praktisk talt beder om at blive indgraveret: Du vil med sikkerhed finde en, der passer til hans stil og historie.
Og hvem siger, du ikke kan fri til ham? Shop ringe i rustfrit stål, der er perfekte til løftet om en livstid sammen.
Måske er du glad for ham, men ikke helt klar til at købe en ring. Hvis det lyder rigtigt, kan du i stedet nyde at shoppe vores store udvalg af halskæder lavet af sølv- og guldfarvet rustfrit stål, og armbånd med naturlige, polerede sten.
Vil du gerne gøre valentinsdag i år ekstra personlig? På udvalgte smykker kan du få jeres navne, initialer, en særlig dato eller et lille, hemmeligt budskab indgraveret for noget personligt, der har en særlig betydning for jer begge.
Til ham, der tilbringer de fleste dage i et jakkesæt, er det værd at tage et kig på graverbare manchetknapper i en række forskellige designs, former og farver. Det er også en alletiders gave til andre mænd i dit liv. Hvem bliver ikke glad for lidt betænksomhed og opmærksomhed på valentinsdag?
Valentinsgaver til mænd du ikke kan gå galt i byen med
Til manden, der er svær at shoppe til, har vi gjort det nemt ved at lave en liste over gaver, han med garanti vil sætte pris på til valentinsdag.
- Armbånd - Hvis jeres forhold er nyt, er et armbånd vejen frem. Vores udvalg har alt fra sort, der matcher alt, til
manchetarmbånd i rustfrit stål, som gør indtryk. Allesammen skabt til at blive brugt år efter år. - Lædertasker - Hvis I har været sammen i lang tid, er det måske værd at købe en lædertaske. Fra
skuldertasker til
rygsække – vores tasker er designet med styrke og kan holde til hans dagligdag uden at miste deres form. Uanset om vi snakker pendling til kontoret eller træning, gør en
alsidig taske det nemt at holde styr på hans vigtigste ting, så han hurtigt kan finde dem frem, når han har brug for dem. - Strømper & Boksershorts - Vi er godt klar over, at de her to måske ikke er helt i den kategori, du havde i tankerne, men tro os… han vil sætte pris på opgraderingen og det er med garanti en gave, han rent faktisk ender med at bruge!
- Barber- & Skægplejesæt - Få din mand til at se godt ud og dufte lige så godt med 100% naturlige produkter og maskuline dufte som sandeltræ og ceder.
Det er gaver, han kan bruge for evigt og blive mindet om dig. - Accessories til jakkesæt - Fra fædre og brødre til kærester og elskere: Der findes ikke noget mere klassisk og sikkert end et
slips eller en
lommeklud. Og det behøver ikke være kedeligt. Hjælp ham med at opgradere sit look med farverige flamingoer eller hyggelige hajer. - Tegnebøger - Vi sagde jo, at du ikke kan gå galt i byen med de her gaver. Der findes nok en fyr derude, som ikke kunne bruge en flot
pung,kortholder eller
pengeclips, men vi har aldrig mødt ham.
Uanset hvad du giver din date til valentinsdag i år, så husk at det ikke handler om, hvor mange penge du bruger. Når du holder af en person, kan de mærke det på den måde, du behandler dem hver eneste dag i løbet af året. Med det i tanker: Gør valentinsdag i år til en, han vil huske.
Historien bag valentinsdag: Hyggesnak versionen
- Valentinsdag stammer formentlig fra en romersk, hedensk festival kaldet Lupercalia – en fertilitetsfestival med dyreofringer, druk, nøgenhed og smæk. Det siges at unge, ugifte mænd ville trække navnet på en kvinde fra en urne for så at være sammen med dem i et år efter festivallen.
- Pave Gelasius gjorde tøj til en del af højtiden i et forsøg på at gøre den mere kristen. Og gjorde officielt d. 14. februar til Sankt Valentins dag.
- Den katolske kirke anerkender mindst tre forskellige helgener med navnet Valentin. Hver var en helt og prioriterede kærlighed og at hjælpe andre over sit eget liv… de blev gjort til martyrer over det.
- Den ældste valentinshilsen er et digt skrevet i 1415 af Charles af Orléans til sin kone, mens han var fængslet i Tower of London.
- Esther A. Howland solgte det første masseproducerede valentinskort i USA i 1840'erne.
- Valentinsdag er den dag i løbet af året med næst-flest postkort sendt. Julen er nummer 1.
- Du kender måske Cupid eller Amor som en lille flyvende baby eller dreng, der skyder pile for at lege Kirsten Giftekniv, men den romerske gud har faktisk rødder i græsk mytologi som kærlighedsguden Eros. Ifølge græske digtere var han en flot fyr med en beundringsværdig krop. På en eller anden måde endte vi ud med et buttet lille barn i stedet. Heldigvis fungerer virkeligheden ikke på samme måde.