Hvad er et 24-timers ur med én viser & Hvorfor bør du bære et

Med et 24-timers ur med kun en enkelt viser, drejer viseren kun rundt i urskiven én gang om dagen. På en måde får det tid til at handle mindre om sekunder og minutter og mere om de ting, der sker i løbet af rejsen.

24-timers ure med én viser er designet til dem, der selv beslutter, hvordan de bruger deres tid. Som en vis mand engang sagde: ‘’Vi lever alle efter uret. Du kunne nok bruge en fridag. Hold styr på tiden ligesom vores forfædre gjorde. Lad dig selv slappe af.

Livet er i dine hænder. Ikke viserne på dit ur.’’

De fleste analogure vi bærer i dag har to eller tre visere. De peger på timer, minutter og sekunder. Et enkelt-viser analogur har én viser. Hvis det er en typisk 12-timers urskive, kører viseren hele vejen rundt to gange om dagen – 12 timer per omdrejning. Hvis det er en 24-timers urskive, kører viseren kun rundt én gang hver dag – 24 timer per omdrejning.

24-timers skalaen bruger tallene fra 1 til 24 til at vise dagens timer. Idéen med at bruge en enkelt viser er ikke en ny trend eller ren markedsføring. Da lommeure først blev skabt, viste de kun timen… og det samme gælder solure. Det var ikke før 1680, minutviseren blev tilføjet, men den blev ikke udbredt før meget senere.

Et enkelt-viser ur med en 24-timers urskive er ikke det samme som et militærur med flere funktioner og en mindre urskive med militærtid. Ure med én viser er ikke designet til manden, der er ude efter militærpræcision. Lige det modsatte, faktisk. Enkelt-viser ure er specifikt designet til at være minimalistiske og mindre rodet uden de to ekstra visere.

Nu til dag – med smartphones, notifikationer og alarmer over det hele – er det ganske svært ikke at vide præcis, hvad klokken er. Skønheden ved de her minimalistiske ure er, at de fjerner stressfaktoren i altid at gøre alting til tiden og fikseringen med hvert sekund af hvert minut af hvert time… du ved, hvad vi snakker om.

Det giver et pusterum mellem tidsmarkørerne og lader dig beslutte, hvordan du vil bruge din tid. Og hvordan du får mest ud af rejsen rundt om urskiven i dag.

Et analogur med en enkelt viser virker på samme måde, som et ur med tre. Det er urværket, der får det til at køre rundt. Det er enten drevet af automatisk eller mekanisk urværk, eller kvartsværk.

• Automatisk urværk – Mekanismen inden i uret er drevet af kinetisk energi fra dit håndled.
• Mekanisk urværk – Uret kræver manuel optrækning via kronen for at virke.
• Kvartsværk – Et batteri driver uret.

Enkelt-viser ure kan være designet med en 12-timers urskive eller en 24-timers urskive. Der findes ikke en universel regel for, hvordan intervallerne (minutterne) mellem tal skal se ud.

Nogle mærker bruger en 12-timers urskive med 144 markører, der repræsenterer 5 minutter hver, mens andre designer en 24-timers urskive med 144 markører ved 10-minutters intervaller.

Uanset om du bærer et enkelt-viser ur med en 12- eller 24-timers urskive, indikerer viseren timen og virker præcis som på et traditionelt tre-viser ur. Den ignorerer bare minutterne og sekunderne.

Det tager lidt tid at vænne sig til et 24-timers ur. Det er ikke bare et ur, du kan se på og vide præcis, hvad klokken er… det er værd at være opmærksom på, hvis nøjagtighed er vigtigt for dig.

Et 24-timers ur imiterer selve Jordens bevægelser – med en viser, der kun drejer hele vejen rundt én gang i døgnet.

Alt afhængig af urdesignet, vil du typisk finde middag i toppen af urskiven (hvor den altid har været) og midnat i bunden (hvor kl. 6 er på en normal urskive). Det passer med solopgangen – højt i himlen til middag – og solnedgangen om natten.

Nogle 24-timers armbåndsure placerer midnat i toppen og middag i bunden. Nogle har dem de steder, der normalt har kl. 9 og kl. 3 på en almindelig urskive. Uanset hvad, så vil de to tidspunkter – midnat og middag – altid være modsat hinanden.

For at aflæse tiden på et enkelt-viser 24-timers ur, er det nødvendigt at forstå, at dagen er en hel cirkel og glemme alt, hvad du lærte i skolen om urskiver.

Tag et kig på skitserne nedenfor. Du vil se, at urskiven er inddelt i 10-minutters segmenter. Det gør det praktisk talt umuligt at vide, hvad klokken er ned til det nærmeste minut. Men er det virkelig et problem, hvis du dukker op kl. 14:56 i stedet for 14:58?

For europæere er det ikke noget nyt at dele dagen op i 24 timer. Men for vores venner i USA, sker det typisk kun i militæret og videnskabelige miljøer, så for mange er idéen om, at der er tid mellem kl. 13 og 23:59 noget, der kræver tilvænning.

Den primære ulempe ved et ur med kun én viser er indlæringskurven. Uanset om du er komfortabel med 24-timers systemet eller ej, så tager det tid at lære, hvordan du aflæser tiden på et 24-timers ur.

Når viseren peger på kl. 3, er klokken nu 18:00 på et 24-timers ur. Aviator-ure blev designet med et trekant-ikon i toppen (middag), så du med et enkelt blik kan se, hvad klokken er. Det er knap så belejligt med et ur med en enkelt viser og 24-timers urskive.

Men selv med indlæringskurven er der noget symbolsk ved den fulde cirkel, viseren bevæger sig hver dag. Du får én chance for at gøre noget ud af hvert øjeblik. Måske har vi set for meget Løvernes Konge, men 'circle of life' rammer plet hver gang.

Du indstiller tiden på et enkelt-viser analogur på samme måde som med et tre-viser ur. Tiden indstilles ved at dreje på kronen. Da ikke alle mærker gør det på samme måde, er det bedst at følge instruktionerne, der fulgte med dit ur.

Vi anbefaler at indstille tiden ved timeskiftet eller halvvejs dertil. Det er de markører, der er nemmest at se på urskiven og lader dig indstille tiden med præcision.

Hvis du er ny til det med 24-timers tid, sammenligner vi her timerne på et 12-timers ur med dem på et 24-timers ur. Vi viser kun dem fra middag og frem, da dem før det (a.m. timerne) er de samme på begge ure.

I det meste af verden er 24-timers tidsvisning standarden. Vores amerikanske venner er måske uenige, men 24-timers skalaen fjerner forvirringen i at forveksle 10:00 a.m. med 10 p.m. ved at angive timerne med tallene fra 0 til 24. Du behøver aldrig at bekymre dig om, at du er 12 timer for tidlig til en flyafgang kl. 6:00, når du ved, flyet først letter kl. 18:00.

I engelsk-talende lande (selv USA) bliver 24-timers tid kaldt ‘militærtid’ fordi det oftest bruges i militæret og erhverv, hvor præcision er vigtig og forvirring absolut skal undgås.

Selv om det meste af verden bruger og forstår 12-timers tidssystemet, har langt de fleste analogure en 12-timers urskive. Det er ikke sjældent at finde en mindre urskive på nogle ure, der inkluderer timerne fra 13 til 24. Selv nogle militærure har endnu en cirkel med tal under de normale tidsmarkører, der viser 13-24.

Når nu det meste af verden lever efter et 24-timers system, hvorfor er alle analogure så ikke lavet med det i tankerne? For at svare på det, bliver vi nødt til at gå tilbage til tidernes morgen… eller i hvert fald oldtidens Ægypten.

Vores 24-timers døgn kommer fra ægypterne. De var de første til at opdele dagen i to 12-timers segmenter. De startede med 10 dagtimer og tilføjede en i starten og en i slutningen til tusmørke. De 10 timer blev målt med solure, mens nattetimerne blev opdelt i 12 timer baseret på nattehimmelen.

Ægyptologer (ikke os!) mener, at oldtidens ægyptere ikke holdte styr på minutter og sekunder. Så de ville nok have elsket vores 24-timers ure! De inddelte også måneden i tre uger på 10 dage hver. Hver måned startede med nymånen… så måske de også ville have elsket et månefaseur?

Nu hvor 24-timers dage er på plads… hvorfor er der så 60 minutter på en time og 60 sekunder på et minut? Det kan vi takke babylonierne for, da de brugte et seksagesimalsystem (et fancy ord for at tælle i 60'ere) til alt, der havde noget med matematik og astronomi at gøre. De afledte systemet fra sumererne, der brugte det omkring år 2.000 f.Kr. Det var nok noget, du ikke vidste?!

Spol frem forbi kinesiske lysure, persiske vandure og japanske røgelsesure, og så ender vi ud med det, vi i dag kender som ure. I middelalderen brugte de fleste 24-timers analoge urskiver. Et af de ældste eksempler er Prags astronomiske ur… og det virker stadig! Men det system blev gradvist udskiftet i løbet af det 14. og 15. århundrede med 12-timers systemet.

Fordi en 12-timers skala bruger en timeviser, der drejer to gange rundt om urskiven hver dag, opstod der et behov for at finde nye måder at snakke om tid. De latinske udtryk ante meridiem (a.m. - ‘før middag’) og post meridiem (p.m. - ‘efter middag’) blev brugt til at adskille dag og nat.

Så du kan se, at et 24-timers ur virkelig ikke er noget nyt. Det er ikke en ny trend eller noget, vi fandt på. Det er sådan, det hele begyndte.

Oldtidens ægyptere byggede pyramider uden at vide, præcis hvilket minut og sekund det var. Hvis de kan gøre dét… kan du med garanti også gøre noget ud af din historie.

Måske arbejder du på en forskningsstation i Antarktis og har ingen anelse om, om det er dag eller nat. Eller måske er du en astronaut med samme problem. Eller – det her er garanteret den rigtige grund – du mener et enkelt-viser 24-timers ur ser unikt ud og vil hjælpe med at fortælle din historie.

Viseren kommer ikke tilbage til det samme sted før i morgen. Du har én chance for at gøre brug af øjeblikket. Én chance i dag for at gøre noget med det – selv hvis det bare er at spise middagsmad eller læse den her artikel. Det er en del af din historie nu. En af de mange detaljer, der til sammen udgør et liv.

Og med den her nye måde at se på tid, kan det være, du finder en ny måde at se på alt andet. Og det ser vi ikke som en dårlig ting.