Black Week | Op til 30% rabat på alt

Black Week | Op til 30% rabat på alt

Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr-
Kontakt os

Hvad er et månefaseur & Hvordan skal det indstilles?

Lær hvordan man aflæser og indstiller verdens ældste urfunktion. Fra visning af månens faser til at finde dens alder: Månefaseurets funktionalitet er kun en del af den historie, det fortæller.

Fra surfere, der afhænger af tidevandet, til fakkelbærende folkeskarer på jagt efter vareulve ved fuldmåne: Vores liv er forbundet til den 4,53 milliarder år gamle sten, der kredser om vores planet. Selv hvis du ikke surfer eller lever i middelalderen.

Det kan godt ske, at Solen starter dagen, men det er månens faser, der skaber fundamentet for det, vi nu kalder måneder. På dansk kan månen endda ses i ordet – måned.

Gennem historien har sporing af månen, når den kredser om Jorden, været den primære måde at planlægge festligheder, høste afgrøder og endda sende lønsedler.

Bare spørg de tre vise mænd… der er noget mystisk ved nattehimlen. En fascination, der har forbundet os til den gennem historien, og et månefaseur er din chance for at have den med dig overalt.

Fra Antikythera – en oldgammel græsk model af solsystemet – til kirkerne fra renæssancen: Månefasefunktionen har overlevet gennem tiderne og bærer titlen som verdens ældste urfunktion.

1 Hvad er et månefaseur & hvordan skal det indstilles?1.1 Hvad er et månefaseur?1.2 Hvordan virker et månefaseur?1.3 2 typer månefasefunktioner1.4 Sådan indstilles et månefaseur1.5 Hvorfor køber folk månefaseure?

Hvad er et månefaseur?

Et månefaseur er et ur, der viser månens forskellige faser gennem et lille hul på urskiven. Gennem åbningen ser du månens nuværende fase præcis, som den ser ud i himlen, uden du behøver at gå udenfor om natten.

Urets navn kommer af den form, månen har, mens den rejser rundt om Jorden. De her faser – formen af månens belyste del som set fra Jorden – kaldes månefaser.

Månens form ændrer sig gradvist i løbet af måneden, efterhånden som den kredser Jorden og Jorden kredser Solen. Åbningen gemmer den del af månen, der ikke er synlig i løbet af den 29,5 dag lange månecyklus.

I tilfælde af, at du har glemt alt det videnskabelige, du lærte i folkeskolen, så husk, at vi kun kan se månen, hvis Solen skinner på den. Når månen er mellem Jorden og Solen (nymåne), ser vi den ikke. Men hvis månen er bag Jorden (vores planet er mellem månen og Solen), ser vi hele månen (fuldmåne).

Månefaseure lægger fokus på 4 af de 8 månefaser (set fra den nordlige halvkugle):

  1. Nymåne - Månen er mellem Jorden og Solen og den side, der peger mod Jorden, bliver ikke ramt af direkte sollys – kun lyset reflekteret fra Jorden belyser månen.
  2. Første fjerdedel - Månen har rejst ¼ af vejen rundt om Jorden og er 90 grader væk fra Solen. Den er halvt synlig (højre side) set fra Jorden.
  3. Fuldmåne - Månen er fuldt belyst af Solen fra vores synspunkt på Jorden og 180 grader væk fra Solen.
  4. Sidste fjerdedel (tredje fjerdedel) - Månen har rejst endnu ¼ af dens kredsløb rundt om Jorden og er belyst på den venstre side. Det stik modsatte af den første fjerdedel.

Hvad er forskellen mellem et sol- og måneur og et månefaseur?

Månefaseure har en urfunktion, der holder styr på månens nuværende fase. Sol- og måneure har en urskive, der viser solen i løbet af dagen og en måne om natten.

Sol- og måneure er godt nok pæne at se på, men har ikke spor praktisk funktionalitet. Ligesom månefaseure bliver de båret mere for deres design og stil end for rent faktisk at holde styr på, om det er nat eller dag.

De kan være en smule brugbare i et land som Danmark, hvor det om vinteren kan føles som om, dagslyset kun varer få minutter. Det er altid rart at vide, at Solen burde være fremme… selv hvis den ikke er.

Læg mærke til forskellen mellem et sol- og måneur (1) og et månefaseur (2).

Hvordan virker et månefaseur?

Før vi dykker ned i mekanikken bag månefasefunktionen, er det vigtigt at forstå, hvad der driver urværket. Her er en hurtig opsummering af urværk: Automatiske ure drives af dine bevægelser, når du har dem på. Mekaniske ure virker kun, hvis du trækker dem op. Og ure med kvartsværk er batteridrevne.

I et månefaseur med kvartsværk fungerer det gennem programmering, og alting bliver typisk regnet nøjagtigt ud. Processen er en smule mere teknisk for mekaniske og automatiske ure, hvor et sæt tandhjul bliver brugt til at holde styr på månen position.

Bag urskiven på et typisk månefaseur er der en roterende skive med 2 identiske måner på. Disken roterer en hel cyklus på 29,5 dag. Det imiterer månens kredsløb omkring Jorden – ca. 29 og 1/2 dag.

Skiven flyttes med et 59-tandet tandhjul, der går ét hak frem hvert døgn. Det er netop den her meget lille bevægelse, der får mange førstegangsejere til at tro, at deres månefaseur ikke virker.

To måner bliver brugt på hver skive, fordi den anden måne bliver vist gennem åbningen efter en enkelt 29,5 dags månecyklus er slut.

Månecyklus = 29,5 dag

59 Tænder på tandhjulet = 29,5 x 2

Den mest almindelige månefaseåbning er formet som en halvcirkel med to buler på siderne, der direkte oversat fra engelsk kaldes en barm (bosom)… af grunde, der gerne skulle være åbenlyse. De repræsenterer Jordens silhuet.

Hvis dit månefaseur er korrekt indstillet, kan du følger månen, efterhånden som den bliver synlig bag Jorden på venstre side og forsvinder igen på højre side. Det informerer dig også om, hvorvidt månen er tiltagende eller aftagende.

Er månefaseure præcise?

De fleste månefaseure forbliver ikke præcise for evigt og vil falde ud af takt efter mindre end 3 år. Det er fordi månecyklussen faktisk er på 29 dage, 12 timer og 44 minutter. Begrænsninger ved produktionen gør, at der kun kan være et helt antal tænder på tandhjulet, f.eks. 59.

Ryan Schmidt, forfatteren bag The Wristwatch Handbook, siger det sådan her, “Da den præcise månecyklus tager 29,530588853 dage er den simpleste måde at vise det mekanisk ved at bruge to billeder af månen på et 59-tandet hjul med tænder, der drives af en enkelt finger sat på timehjulet. Det betyder, at hver måne på skiven passerer åbningen hver 29,5 dag. På grund af forskellen på 0,03 dage, bliver indikatoren en dag ude af takt, hvis den kører i 3 år.”

Hvis du ikke har noget imod at justere urfunktionen én gang hvert tredje år, vil du se, at månefasefunktionen er præcis nok til hverdagsbrug. Hvis idéen om en lille unøjagtighed hvert tredje år er for meget for dig… så shop et astronomisk månefaseur med 135 tænder. Men selv med 76 ekstra tænder og øget præcision, skal du stadig rette urfunktionen hvert 122. år.

2 Typer månefasefunktioner

Uanset om du bærer et klassisk mekanisk ur, der skal trækkes op, et lommeur, eller et med batteridrevet kvartsværk, så er det månefasevisningen, der tiltrækker opmærksomheden fra jaloux venner og kolleger.

Der findes to typer visning at vælge imellem – bosom og radial.

Bosom Månefaseur - De mest populære månefaseure har bosom-visning. Det bruger en halvmåneformet åbning med to buler på siderne, der repræsenterer Jordens silhuet.

Månefaseur med bosom-visning

Radial Månefaseur - Radial månefasevisning bruger en viser til at pege på månens form. Med radial-visning er det viseren, der flytter sig – ikke billederne af månen.

Månefaseur med radial-visning

Sådan indstilles et månefaseur

Som du måske kan forestille dig, findes der forskellige typer månefasefunktioner med varierende kompleksitet. Sammenlign vores generelle råd nedenfor med de instruktioner, der fulgte med dit ur, før du indstiller dit månefaseur.

  1. Før du indstiller månefasefunktionen: Træk kronen ud og flyt hænderne til 6:30. Det er en forholdsregel – i tilfælde af, at deres position beskadiger urværket, når du indstiller månefasen.
  2. Brug derefter internettet til at finde ud af,
    hvordan månen lige nu ser ud fra Jorden. Der er masser af hjemmesider med nøjagtig information… så du behøver ikke at sidde udenfor i nat for selv at observere det.
    Det er vigtigt at tjekke om månen er tiltagende (går fra nymåne mod fuldmåne – venstre side af åbningen) eller aftagende (fuldmåne til nymåne – højre side af åbningen).
  3. Når du kender månefasen: Flyt skiven, så den viser fuldmånen. Dvs. så månen er midt i vinduet.
  4. Tæl så dagene siden den sidste fuldmåne. Drej på kronen for at flytte månen til den rigtige fase. Typisk ét hak for hver dag.
  5. Tryk kronen ned i sin normale position og nyd dit nye ur.

Sådan aflæses en månefaseurskive

Sidste fjerdedel, fuldmåne, første fjerdedel og nymåne (ingen måne)

Sådan aflæses månens alder på et månefaseur

Månen er reelt omkring 4,5 milliard år gammel, men nogle månefaseure måler månens alder i dage siden sidste nymåne. Tiden mellem de to måner vises i dage fra 1 til 29,5 på urskiven.

Hvorfor køber folk månefaseure?

Det findes ærligt talt en app eller hjemmeside med meget mere detaljeret information om månens tiltagen og aftagen. Og så kan du altid gå udenfor og kigge op – månen gemmer sig ikke. Men den anden – måske vigtigere – grund til at bære et månefaseur er hvordan det ser ud og den historie, det fortæller, mens det kredser om Jorden på dit håndled.

Månefaseurets funktionalitet er kun en del af den historie, det fortæller. Hos Trendhim mener vi, at hver accessory, du har på, er en del af din historie. Den du fortæller dig selv og den, du fortæller andre. Uanset om vi snakker at klæde sig pænt på til et interview eller at finde det perfekte ur til den første date… det du har på, bliver en del af din rejse og en detalje i din historie, der gør den til noget særligt.