Black Week | Op til 30% rabat på alt

Black Week | Op til 30% rabat på alt

Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr-
Kontakt os

At designe et ur

Fra koncept til dit håndled: Se hvordan, vi designer dit næste ur.

1 At designe et ur1.1 Kapitel 1: starten på en ny historie1.2 Kapitel 2: de første skitser1.3 Kapitel 3: færdiggørelse af specs & skitser1.4 Kapitel 4: de sidste detaljer før prototyperne1.5 Kapitel 5: tekniske detaljer & 3d-print1.6 Kapitel 6: lillebroren

Kapitel 1: Starten på en ny historie

Til den her nye kollektion har vi valgt at slå plejer ihjel og fokuserer i stedet på noget mere dristigt… indvendigt og udvendigt. Det er ikke nogen overraskelse, at vi er nervøse omkring at investere så meget energi og så mange penge i et projekt – det kommer til at have en højere detailpris end noget andet ur, vi har lavet. Men… hvem har lyst til at stå stille, når man kan tage skridtet videre?

De endelige materialer og urværk er ikke helt afgjort, men vi forventer at ende på ca. 2600 kr. Vi er inspireret af andre kompromisløse urmærker og besluttede os for at placere den her nye kollektion under vores eget mærke Arkai. Det giver os friheden til at udforske den dristige, luksuriøse, ambitiøse vibe, vi er ude efter.

Kapitel 2: De første skitser

De første skitser er færdige og vi har nu – efter en masse iterationer – noget, vi er begejstrede for. Vi har designet urkassen til at være solidt, rustfrit stål og fremvise en gennemsigtig urskive. Hvad er pointen i at have mekanisk urværk, hvis det er gemt væk?

Vi vil gerne fremhæve urværket med alle dets indviklede detaljer og tilføje en bagside af glas, så du kan følge hver eneste af urets bevægelser. Vi er spændte på den retning, vi går i med designet, men mangler stadig at svare på en række spørgsmål: Hvilket urværk vil vi helt præcist have? Hvilken rem? Hvor er det bedst at placere logoet på en gennemsigtig overflade? Bliver uret for tungt med rustfrit stål?

Kapitel 3: Færdiggørelse af Specs & Skitser

Vi er nået frem til et urkassedesign og er tættere på at vælge urskivens design og visere, der passer til det overordnede design. Som du kan se, vil Arkai A'et blive indgraveret på kronen. Det er en af de små detaljer, der ikke er åbenlys, men som giver noget ekstra.

Urkassen bliver sandsynligvis lavet i mindst to dele, fordi den øverste er designet med vinkler og facetter. Øger det prisen? Sandsynligvis. Er det det værd? Helt sikkert.

Vi er også nået frem til nogle mål, som dog kan ske at ændre sig, når vi ser 3D-modellen.

  • Urskivens diameter: 32mm
  • Urkransens diameter: 42mm
  • Urkassens tykkelse: 12.5mm

Kapitel 4: De sidste detaljer før prototyperne

Nu er vi nået til det sjove. Vi tager skitserne og specifikationerne og laver dem om til digitale designs, som producenten kan bruge. Det er vores chance for at udforske farver og de finere detaljer som f.eks. den finish, vi vil have på det solide, rustfrit stål – vi valgte børstet stål for et eksklusivt look.

Når vi nu snakker om de vigtige detaljer, så har vi valgt Miyota 8N24 – et mekanisk urværk i topklasse, hårdt safirglas og slidstærkt, kirurgisk, rustfrit stål.

  • Miyota 8N24 gennemsigtigt, mekanisk urværk – urets hjerte og hemmeligheden bag dets præcision
  • Safirglas – for det bedste inden for ridsebestandighed
  • Solidt 316L rustfrit stål til urkassen og remmen
  • Vi har desuden valgt at navngive det her automatiske, mekaniske ur: Mateo.

Hvordan ville en Limited Edition se ud? Hvis du skulle lave en limited edition, hvad ville du så lave? Kommentér her og fortæl os din idé.

Kapitel 5: Tekniske detaljer & 3D-print

På nogle måder er det lettere at lave et ur, end man skulle tro. På andre måder, virker det som en uoverstigelig opgave. Se f.eks. på urkassen og urskiven. Når de er på plads, skal du finde et urværk, der passer. Hvis det ikke passer… så må du gå et skridt tilbage. Vi forsøger at forudse forhindringerne, men ligesom når man laver whisky… det er først i sidste trin, man ved, hvad man står tilbage med.

En af de bedste måde at holde vores omkostninger nede (og dine!) er ved at 3D-printe urkassen. Det ville overraske dig at se, hvor stor forskel en millimeter kan gøre på urets helhedsindtryk. Med en 3D-gengivelse kan vi se dimensionerne og proportionerne og lege med farve og materiale.

Ovenfor ser du 3D-gengivelsen af urkassen. Hvad ville der ske, hvis vi guldbelagte kransen?

Kapitel 6: Lillebroren

Bare for sjov har vi set på, hvordan en kvartsversion af det her ur ville se ud. Det ville være billigere og, hvis vi har fået designet helt på plads, samtidig give en luksus-vibe. Vi sparede tid ved skitseringen, fordi urkassen ikke ændrede sig og vi kunne forsøge os frem med urskiven digitalt.

Vi besluttede os for at bruge en månefase-urskive og Miyota 6P20 urværk for dets smukke dybde og for at give dig fuld kontrol med kronen. Det var vigtigt at holde profilen ren og i samme stil som storebroren, Mateo.

Som du kan se er de små detaljer der stadig, inklusive et indgraveret A… samt de holdbare materialer som safirglas og kirurgisk stål. Denne batteridrevne version har vi kaldt Mace.

Hvis du designede et ur, hvad ville du så kalde det? Kommentér og fortæl os din idé.

Kapitel 7: Design af en oplevelse

De første produktprøver er ankommet og vi må godt nok indrømme, at valget af solidt 316L rustfrit stål og safirglas virkelig gjorde en forskel. Det er noget, man øjeblikkeligt mærker, når man holder et af urene. Vægten af uret i din hånd. Måden hvorpå lyset passerer gennem glasset direkte til urets hjerte. Det var tiden værd at nå hertil.

Vi har ændret tykkelsen af urkassen for en mere komfortabel pasform og et mere elegant look.

  • Mateo uret med Miyota 8N24 mekanisk urværk: 11.6 mm
  • Mace uret med månefaser og Miyota 6P20 kvartsværk: 10.2 mm

Ud over at tilføje gunmetal-grå til kollektionen, har vi designet en Limited Edition med 999 styk. Og vi har lavet indpakning, der passer bedre til det endelige produkt. Vi ønsker, at du skal opleve uret… ikke bare have det på.

Den endelige produktion er i gang og så hurtigt som det går, har du et på dit håndled, før du ved af det.

Kapitel 8: Nye designs er nu tilgængelige

Ventetiden er ovre!

Vi præsenterer stolt de seneste tilføjelser til vores kollektion er herreure – omhyggeligt skabt af kirurgisk, rustfrit stål og safirglas. Drevet af præcist urværk fra Miyota.

Tag et kig på hele kollektionen nedenfor.