Black Week | Op til 30% rabat på alt

Black Week | Op til 30% rabat på alt

Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr-
Kontakt os

4 Stiltips til at bære ringe til mænd

Uanset om du lader dig inspirere af Bruno Mars med lillefingerringen holdt op mod månen eller hjælper med at bringe de gode gamle dage tilbage, så mænd igen kan lære at bruge accessories, er der ikke nogen tvivl om, at ringe bliver ved med at være populære. Lær at style dine ringe med fire nemme tips og tag et kig på vores bedst sælgende produkter for inspiration.

Hvad har egyptiske faraoer, plyndrende vikinger og osmanniske sultaner til fælles?

De havde alle ringe på.

Vi mener, det er tid til, at ringe til mænd får den opmærksomhed, de fortjener. De hører ikke kun de royale til og du behøver ikke at have et Grammy-vindende rap-album for at have en (eller to) på.

Ringe til mænd har ændret sig en del siden vikingetiden og findes nu i mange former med alt fra stilrene, simple titaniumringe til de noget mere temperamentsfulde Moody Mason ringe.

Den perfekte ring til dig findes derude et sted – fra en signetring, der er Odin værdig, til elegante, maskuline ringe prydet med sort onyks… og du behøver endda ikke at plyndre en landsby for at finde den.

1 4 stiltips til at bære ringe til mænd1.1 Sådan bærer du ringe med stil1.2 1. bær dem med selvtillid1.3 2. komfort er vigtig1.4 3. match metaller & hudtone1.5 4. hold det simpelt (eller lad være)1.6 Din ring fortæller en historie1.7 4 typer ringe til at få dig i gang1.8 I spurgte – vi svarede

Sådan bærer du ringe med stil

1. Bær dem med selvtillid

Vil du gerne høre den største hemmelighed bag suveræn stil?

**Uanset hvilket smykke, du har på, så vis det selvsikkert frem. **

Det føles lidt underligt første gang, du har en ring på. Man kan ikke undgå at lægge mærke til ringens vægt og det er noget, man skal vænne sig til.

Vælg en let ring til at starte med. Prøv en med en bredde på 8mm og se så, hvordan det føles.

I sidste ende er selvtillid det, der får din ring til at se bedst muligt ud. Hvis du er bange for, at du ender med at rende rundt med hænderne i lommen hele dagen… så er en ring måske ikke noget for dig.

2. Komfort er vigtig

Komfort og selvsikkerhed går hånd i hånd. Det er svært at føle sig selvsikker, når ens håndled gør ondt pga. for meget bling-bling på fingrene.

  • Hvilken hånd arbejder du med?
  • Er håndtryk en hyppig del af din hverdag?
  • Bruger du meget af dagen på at skrive?
  • Har dit job eller din skole nogen krav til, hvordan du ser ud?

Svarene på de spørgsmål hjælper dig med at beslutte dig for hvor mange ringe, du vil have og hvor store, de skal være. Du kan altid gemme de mest dramatiske ringe til en tur i byen og holde dig til simple, mindre ringe i hverdagen.

Hvilken hånd bør jeg have en ring på?

Selvom der findes mange holdninger til det, er der ikke nogen definitive regler. Undtagelsen er din vielsesring – her i Danmark bliver den traditionelt båret på ringfingeren på venstre hånd. En hurtig spørgeundersøgelse på kontoret viser dog, at det ikke altid er tilfældet! Et perfekt eksempel på, at komfort er vigtigere end tradition.

Men hvilken finger, skal ringen så sidde på? Klik her for at se forskellen mellem en lillefingerring og en fyr, der har en ring på sin pegefinger.

3. Match metaller & hudtone

Stil-influencer Michele Fedecostante foreslår at vælge én farve metal og bygge op om den. “For at holde mit look stilfuld sikrer jeg, at ringene matcher min halskæde eller armbånd. Jeg blander ikke sølv og guld, men jeg har gerne sort og guld på eller sort og sølv.“

Den primære grund til at vælge metaller, der matcher, er at holde dit look rent og støjfrit. Når det er sagt, har strømper og sandaler vokset sig fra kun-fædre kategorien til at blive set som mainstream (tak, Beckham) – så hvem siger, at regler er til for at blive brudt.

Til gengæld giver én ring med begge metaller (sølv- og guldfarvet) dig lov til at vælge enhver farve til dine andre ringe, armbånd eller ur. Det får dit valg til at se bevidst ud i stedet for at ligne en, der klædte sig på i mørket.

Når vi nu snakker om mørkt (eller lyst)… at matche metaller med din hudtone er en anden måde at sikre, at dine smykker ikke tager al opmærksomheden og at dit endelige look er så finpudset som muligt.

Sådan finder du din hudtone

  1. Stop hvad du har gang i og se på blodårene på indersiden af dit håndled.
  2. Hvilken farve er de? Hvis de ser blå ud, så har du en kølig hudtone. Hvis de ser grønne ud, så har du en varmere hudtone.

Hvilken farve metalring vil se bedst ud?

  • Kølig hudtone: Ringe lavet af sølv, sølvfarvet stål, platin eller titanium ser bedst ud.
  • Varm hudtone: Ringe lavet af guld, guldfarvet stål, rosenguld eller messing komplementerer flot din hud.

Leder du efter en ring med en smykkesten? Tag et kig på røde, blå, lilla og grønne smykkesten til køligere hudtoner. Og orange, brune, gule og turkise smykkesten til varmere hudtoner.

4. Hold det simpelt (eller lad være)

Hvis du er ny til det med ringe, så husk, at mindre er mere. Medmindre du har selvtilliden til (og føler dig komfortabel med) at rende rundt med hænderne fulde af bling-bling, er det bedst at vælge en enkel ring eller to og så arbejde dig op der fra. Fokusér på én hånd og bær ringene på fingre, der ikke rør hinanden.

João Nunes, mode-influencer, foreslår: “Jeg har tre ringe, som jeg bruger hver dag. Jeg tager to på den ene hånd – alt over det får min hånd til at se for tung ud – og én ring på den anden. Når du vælger at have mere end én ring på, så vælg nogle, der minder om hinanden i design og farve.”

En fremragende ‘begynder’-ring er signetringen. Smid en på din ringfinger og så er du klar. Hvis du har vielsesring på, så bær signetringen på den modsatte hånd.

Fokusér på balance

I sidste ende drejer det sig om visuel vægt. Det er vigtigt, at dit look ikke er symmetrisk, men at én side i stedet er en smule visuelt tungere end den anden.

Har du en vielsesring og et ur på samme hånd? Så tilføj to ringe til den anden. Idéen er, at begge hænder/håndled ikke skal være lige prydede.

Hvis du kun vil have én ekstra ring på (ud over din vielsesring), så prøv dig frem og se, hvordan den ser ud på den modsatte hånd. Det fungerer måske bedre på samme hånd som din vielsesring. Spejlet er din bedste ven her. Din bedste ven kan også være dit spejl – vær ikke bange for at spørge om hjælp.

Balance gælder også for ringenes størrelse. Hvis du har korte, tykke fingre, så ser en større ring proportional ud – vice versa hvis du har lange, korte fingre.

Din ring fortæller en historie

Fra simple keramikringe til en stålring med et abekranie: Ringen du vælger, siger noget om dig.

''Det at bære og style ringe er en livsstil. Nogle gange tøver fyre, inklusiv mig selv, med at bære smykker, fordi vi har svært ved det med accessories. Vi tænker kun på vielsesringen... men hallo, du kan have lige den ring på, du har lyst til.

Jeg bærer ringe, fordi jeg har lyst til det, ikke på grund af traditioner eller trends. Ligesom med enhver anden accessory gælder det, at hvis du instinktivt kan lide den, så ser den også godt ud på dig – ingen tøven. Du ser den, der udtrykker din personlighed og du ved bare, at det er den, der vil hjælpe med at fortælle din historie.'' – Carlos Nóbrega

Det at udtrykke din historie handler om at tage det første skridt. Brug vores tips som en tommelfingerregel, men hvis du har lyst til at blande metaller, droppe idéen med visuel vægt og glemme alt om forskellige hudtoner… så er du velkommen til at gøre det.

Det er din historie. Og med selvtillid kan du få hvad som helst til at se godt ud.

4 Typer ringe til at få dig i gang

Signetringe til mænd

Ringe med sten

Keramikringe til mænd

Ringe til mænd der gør indtryk

I Spurgte – Vi Svarede

Hvor mange ringe bør en mand have på ad gangen?

Selvom du har 10 fingre, anbefaler vi ikke at have mere end tre ringe på hver hånd. Du kan selvfølgelig have flere på, men som en tommelfingerregel (og så dine håndled ikke lider unødig overlast) er det bedst at holde sig til tre.

Hvor mange ringe kan jeg have på én hånd, før det begynder at se sløset ud?

Et bedre spørgsmål er: Hvor mange ringe kan du have på uden at FØLE dig sløset? Hvis det er to, så har du svaret lige der. Hvis det er 10… go for it, bro.

Hvad betyder det, hvis man har en ring på hver finger?

At man godt kan lide ringe. Og at man nok ikke skriver særlig meget i løbet af dagen.

Læs mere om ringe til tommelfingeren eller lillefingeren her.

Hvilken hånd bør man have vielsesringen på?

I Storbritannien er det normalt at have vielsesringen på venstre hånd.

Er det forkert at bære en ring på ringfingeren, hvis man ikke er gift eller forlovet?

Din ringfinger bruges ikke til særlig meget – du bruger den hverken til at pege med eller sige 'OK' og det er heller ikke den, du bruger i trafikken eller til at love din 10-årige niece noget… Kort sagt er det den perfekte finger at have en ring på.

Når det er sagt, kan du godt regne med at blive mødt med spørgende kollegaer, hvis du dukker op på arbejdet med en sølv- eller guldfarvet ring på ringfingeren.

Hvordan skal min ring sidde?

Når du køber en herrering, så skal du sikre dig, at ringen er løs nok til at glide komfortabelt rundt om din finger.

Den skal føles komfortabel, uden at du bekymrer dig om, at den falder af hver gang, du vasker dine hænder.

Er ringe til mænd moderne?

Ringe til mænd er en af vores bedst sælgende kategorier verden over. Ikke nok med at de er moderne - de kan også hjælpe dig med at udtrykke noget, uden du behøver at sige et eneste ord.

Hvis du leder efter socialt bevis på deres rolle inden for mode, kan du tage et kig på kendte personer: fra Zayn til Orlando Bloom til selveste Thor, Chris Hemsworth.

Når det gælder ringe til mænd, skal jeg så matche metaller?

Skal er et stærkt ord. Skal du drikke vand for at overleve? Ja. Skal du matche metaller for at fortsætte dit liv her på planeten? Næh.

Når du matcher metaller, er det nemt at opnå et stilrent, elegant look. Fordelene ved at gøre det er klart tidsinvesteringen værd.

Hvilken type herrering er bedst til en date?

Når du klæder dig på til en date, skal du tænke på to ting – hvor du skal hen og hvem, du tager med.

Hvis du har cowboybukser og en læderjakke på til en koncert, så gå skridtet videre med en ring, der gør indtryk.

Har du reserveret et bord på en restaurant med venteliste? Så hold dig til en ensfarvet ring – f.eks. en metal- eller keramikring – eller en diskret signetring med eller uden en farvet sten.

Hvordan kommer jeg i gang med at bære ringe?

Det første skridt til at bære et hvilket som helst smykke til mænd er at gå i gang.

Hvis du er ny til det med accessories, så start med noget simpelt – som en herrering af rustfrit stål. Undgå prangende eller store ringe og sørg for at matche metallerne for et stilrent look.

Hvilken slags ring bør en mand have på til hverdag?

Når du leder efter en ring, du kan have på hver dag, så sørg for, at den hverken går imod din overordnede stil eller kommer i vejen. Arbejder du med dine hænder hele dagen? Så er en stor gorilla-ring måske ikke specielt praktisk.

Du kan ikke gå galt i byen med en simpel, klassisk ring, der kombinerer holdbare materialer (som keramikringe eller en rustfri herrering) og rene linjer (ikke alt for kompleks eller med for mange detaljer). Det vigtigste er, at farven du vælger matcher dit outfit.

Hvad er stereotyperne for mænd med ringe?

Hos Trendhim er vi ikke optaget af stereotyper – vi mener, at enhver fyr fortjener at være fri til at fortælle sin historie.

Vil nogle have en forudfattet idé om din ring? Sikkert. Vil nogle fortælle dig, at du ikke kan bære en ring på din langemand, pegefinger eller lillefinger? Sandsynligvis.

Behøver du at bekymre dig om andres ideer om, hvad du bør gøre? Næh.

Hvad symboliserer ringe til mænd?

Ringe til mænd har været populære gennem tiden – fra de gamle egyptere, der vævede papyrusringe til den irske ‘Claddagh Ring’ der gives som et symbol på venskab og kærlighed.

Selveste Herskerringen har endda en hel film omkring sin symbolisme.

Din ring kan stå for lige præcis det, du vil have den til. Den er en del af din historie og det er dit valg.

Hvad kan man få indgraveret på ringe til mænd?

Hvis du vil have din ring til at symbolisere noget specielt, så overvej en personlig indgravering.

Ikke sikker på, hvad der skal stå? Klik her for vores ideer og inspiration til din næste personlige ordre.

Hvad er de nuværende trends indenfor ringe til mænd?

I bl.a. Storbritannien trender signetringe for tiden. Farvede smykkesten er også vildt populære.

Husk at trends kommer og går, men en ring med klassisk stil og rene linjer går ikke af mode.

Hvilken ring er bedst til mænd?

Den bedste ring til en mand er den, han (eller du!) rent faktisk bruger. Det giver overhovedet ikke mening at bruge timevis på at lede efter den perfekte ring, hvis den ender med at sidde på reolen.

Med så ekstremt mange forskellige designs og metaller at vælge imellem, er det bedst at se, hvad der findes, før du begynder at shoppe.

Hvis du leder efter en, der ser godt ud og ikke koster en bondegård, så tag et kig på vores kollektion med over 300 unikke designs.

Her er et lille udsnit af vores populære metalringe til mænd:

  • Titaniumringe til mænd – lette og super holdbare
  • Tungstenringe til mænd – ekstremt hårde og ultra holdbare
  • Rustfri stålringe til mænd
    holdbarhed og styrke til fornuftige priser
  • Sølvringe til mænd – lette, holdbare og stærkere end guld