Din ultimative guide til Ure til mænd - find ud af, hvad du skal vælge

Fra fjedre og hjul til batterier og skærme, læderremme til kronografure med ekstrem præcision: Det ydmyge armbåndsur kan mere end bare at tikke og takke.

Kom hid, gentlemen. Lige om lidt bliver I eksperter indenfor armbåndsure.

Ok, din smartphone er ganske god til at holde styr på tiden. Men i modsætning til en smartphone distraherer et armbåndsur dig ikke med notifikationer om beskeder fra dine venner på Facebook eller nye swipes på Tinder.

Et ur gør mere end at tælle minutterne og timerne. En mand med et ur er ikke bare en mand, der forsøger altid at være der til tiden, men en mand, der gør en indsats for at se godt ud.

Og så er har mænd ikke så meget at lege med, når det gælder blingbling.

Det kræver omhyggelig overvejelse af faktorerne at vælge det ur, der passer bedst til dig, inklusive budget, stil og funktion. Hvad skal dit ur gøre for dig? Hvor og hvornår vil du have det på? Hvilket look er du ude efter? Tænk over det!

Fra de mest luksuriøse ure til de super trendy - der findes en stil til enhver mand og enhver historie.

Et urværk er bogstaveligt talt det, der får uret til at tikke. Det er urets ‘motor’ og den del, der får viserne til at bevæge sig rundt på urskiven og får alt det komplekse til at virke.

Det er ganske forståeligt, hvis du tror, valget af et ur kun afhænger af udseendet – og for nogle er det formentligt rigtigt nok. For andre er det vigtigere og mere interessant, hvordan uret virker.

Der er tre kategorier inden for urværk:

• Mekanisk – Det originale ur, der skal trækkes op. Drives af tandhjul og svinghjul.
• Automatisk – Den automatiske version af et manuelt mekanisk ur. Selvoptrækkende.
• Kvarts – Det moderne ur. Skal ikke trækkes op – bruger batterier.

Et ur til den traditionelle mand. Mekaniske ure er de originale, gammeldags ure, der skal trækkes op i hånden. I modsætning til kvartsure, som er batteridrevne, drives et mekanisk ur af et stort netværk af indviklede funktioner og eksperthåndværk.

Ligesom de fjeder-drevne ure fra det 17. århundrede afhænger et mekanisk ur af manuel optrækning af drivfjederen. Fjederen driver så en kompleks sekvens af tandhjul, der sætter gang i et vægtet hjul (også kendt som balancehjulet).

Balancehjulet svinger frem og tilbage med en konstant frekvens. Når hjulene frigøres ved hjælp af en mekanisme, der kaldes et hæmværk, bevæger hjulene sig en lille smule fremad, hver gang balancehjulet svinger. Det er ‘tikket’ og det, der bevæger urets visere fremad.

Naturligvis betyder dette utrolige design, at det mekaniske ur kræver daglig optrækning. For at trække det op skal du tage det af og skrue kronen i den rigtige position for derefter at dreje kronen med uret, indtil du mærker modstand.

Optrækkeren (dig) afhænger af følelsen af modstand til at vide, hvornår drivfjederen er helt opspændt. Det er muligt at ødelægge uret, hvis du fortsætter og trækker det for meget op… så det er ikke noget, man bør gøre, mens man er optaget af den seneste serie på Netflix.

Du stiller tiden ved at trække kronen så langt ud, den kan komme. Det stopper sekundviseren, så du nemt kan stille tiden.

Motoren i et mekanisk ur kan have omkring 200 små bevægelige dele. Den eneste ulempe er, at variablerne involveret i den store samling af små dele og endnu mindre dele gør, at uret aldrig kan være helt 100% præcist. De holder tiden inden for en vis tolerance – det maksimale antal sekunder om dagen uret vinder eller taber.

For at få COSC kronometer certificeringen skal urværket have en tolerance på mellem -4 og +6 sekunder.

Der er bred enighed om, at de bedste ure med mekaniske bevægelse er schweiziske ure, tæt fulgt af de japanske.

Fordele ved et mekanisk ur

• Eksklusivt. Det bedste af det bedste inden for håndværket. Ejerskab af en er en påskønnelse af det indviklede samarbejde mellem alle tandhjulene og fjedrene.
• Effektivt. Bruger ikke batteri.
• Unikt. Antikt er efterspurgt og mekaniske ure er dem, samlere er gladest for.
• Imponerende. Nogle mekaniske ure har en klar bagside, så du kan se den komplekse funktionalitet, mens uret er i gang.

Ulemper ved et mekanisk ur

• Meget vedligeholdelse. Du skal trække det op. Du bliver også nødt til at få uret serviceret hvert femte år eller deromkring. Det kan være en ret så dyr investering.
• Ikke så præcist. Selv med regelmæssig optrækning taber et mekanisk ur nogle sekunder hver dag.
• Følsomt. De små tandhjul og hjul i et mekanisk ur er ganske følsomme over for vejret, så det er ikke et slags ur, man bør surfe med.
• Dyrt. Prisen på et mekanisk ur er betydeligt højere end kvartsure.

Lige mekaniske ure drives automatiske ure af en drivfjeder. Men i det her tilfælde trækkes drivfjederen automatisk op ved hjælp af den kinetiske energi fra dit håndled – dine naturlige armbevægelser. Det kaldes af den grund nogle gange et kinetisk ur.

Det er teknisk set ‘selv-optrækkende’. En lille drejelig vægt kendt som en rotor svinger, når du bevæger din arm, og trækker drivfjederen op, mens du bærer uret på dit håndled.

Når du tager dit automatiske ur af, fortsætter det med at tikke i omkring 48 timer af sig selv. Efter det går uret i en sparetilstand. For at få det til at fungere normalt igen, bliver du nødt til manuelt at stille tiden og trække uret op. Ligesom med et manuelt, mekanisk ur indebærer det at dreje på kronen med uret et par gange og så stille tiden ved at trække optrækningsdelen en smule ud.

Dem af jer, der kan ske at vige fra et manuelt ur af frygt for at trække det for meget op, kommer til at elske et automatisk ur. Den automatiske slags har den her smarte lille funktion, der frigør optrækningsmekanismen – en slags ‘glidekobling’. Uanset hvor meget du trækker det op, er det ikke for meget. Ældre manuelle, mekaniske ure har på den anden side ikke altid den mekanisme.

Hvis du får brug for at opbevare dit automatiske ur i en længere periode eller har mere end ét automatisk ur, så bør du virkelig overveje at skaffe en uroptrækker. Den trækker uret op for dig, når du ikke har det på.

Fordele ved et automatisk ur

• Bedste fra begge verdener. Automatiske ure er lige så komplekse som deres mekaniske forgængere – men i modsætning til et manuelt, mekanisk ur trækkes de automatisk op.
• Effektivt. Kræver hverken batteri eller optrækning.
• (Langt hen ad vejen) nem vedligeholdelse. Ideelt hvis du har planer om at bære dit ur hver dag.

Ulemper ved et automatisk ur

• Optrækning kan være nødvendigt. Hvis du stopper med at bære uret, så stopper det med at trække sig selv op. Det skal så trækkes op manuelt ved at dreje på kronen.
• En smule vedligeholdelse. Servicering er typisk nødvendigt hvert femte år eller deromkring.

Her er uret, der ændrede urets historie. Kvartsure havde deres debut i 1960'erne i Japan. I 1980'erne havde det overgået de traditionelle mekaniske ure. Det batteridrevne kvartsur er dybest set en lille computer, som bruger elektriske impulser – i stedet for manuel optrækning – til at holde styr på tiden.

Det er opkaldt efter det stykke kvartskrystal, der sidder inde i den elektroniske motor. Krystallen er en leder, der regulerer strømmen mellem batteriet og det elektriske kredsløb.

I modsætning til et mekanisk ur kan et kvartsur enten være digitalt eller analogt. Et digitalt kvartsur viser tiden numerisk på en LCD-skærm, mens et analogt ur anvender traditionelle visere.

Fordi et kvartsur drives af et batteri, bevæges sekundviseren i individuelle 'tik'. Det er altså anderledes end den jævne, hjuldrevne bevægelse i et mekanisk ur.

Fordele ved et kvartsur

• Billigt. Kvartsure er meget billigere at producere og vedligeholde end den mekaniske eller automatiske slags.
• Nemt at bruge. Det skal hverken trækkes op eller serviceres. Batteriet skal blot udskiftes, når det bliver nødvendigt.
• Præcist. Elektronikken i et kvartsur gør det til det mest præcise af alle urværk. De fleste højkvalitetsure med kvartsværk taber kun 1-2 sekunder om måneden.
• Holdbart og minimal vedligeholdelse. Fordi det er batteridrevet i stedet for at have bevægelige dele, er et kvartsur nemmere at vedligeholde end et mekanisk eller automatisk ur og kræver mindre servicering.

Ulemper ved et kvartsur

• Ikke noget specielt. Kvartsure mangler kompleksiteten, et mekanisk ur besidder.
• Dele skal udskiftes. Batterier holder ikke evigt.

Urets mærke og design har meget at gøre med, hvad det er lavet af. Luksusure kan være lavet af de dyreste ædelmetaller (guld, hvidguld, rosenguld) eller sølvbelagte legeringer. Andre metaller som f.eks. rustfrit stål, tungsten og titanium er også blevet brugt til luksusure.

Dykkerure og sportsure skal være rustfri, så de er typisk lavet af rustfrit stål eller titanium.

Smukke, traditionelle og iøjnefaldende: Guldure til mænd er mere end bare en måde at holde styr på tiden. De udtrykker noget. Men guld er virkelig ikke billigt. Det er pænt og værdifuldt, men har også en tendens til at falme og samle ridser. Ikke det bedste ur til skiferien.

Sølvure til mænd er sjældne. Måske fordi sølv så nemt falmer og det meste stål kan se ud som sølv og koster langt mindre. Sølv er desuden blødere og får nemt ridser og buler. Sølvlegeret rustfrit stål er mere almindeligt og holdbart.

Let, rustfrit og yderst holdbart: Rustfrit stål er et af de mindst dyre metaller, der kan bruges. Selvom det ofte bruges til sportsure eller ‘billigere’ modeller, så er rustfrit stål også meget almindeligt blandt luksusure. Du finder ure i både guld- og sølvfarvet rustfrit stål hos Trendhim.

Halvt så tungt som stål og dobbelt så holdbart. Titaniums største ulempe er prisen.

Keramik er teknisk set ethvert ikke-metallisk materiale, der er solidt og uorganisk. Keramikure lavet af zirkonoxid er lige så stilfulde, som de er holdbare. Udover at være allergivenlige modstår keramikure desuden ridser, kan tåle årevis af slid og falmer ikke i solen.

Glasset der dækker og beskytter urskiven, er lige så vigtig som selve urkassen. Fra plastik til safirglas: Hvert materiale har sine egne unikke egenskaber og prisskilt. Tag et kig på fordelene og ulemperne ved hver glastype nedenfor.

Mineralglas
Mineralglas er et er de hyppigst brugte typer glas til ure. Det er mere ridsebestandigt end akryl og koster mindre end safirglas. Der er ikke noget i vejen med mineralglas og du vil se det på en masse forskellige ure – så lad ikke det faktum at det er et ‘typisk urglas’ narre dig til at tro, det er ringere.

• Mere ridsebestandigt end akryl
• Mindre reflekterende end safirglas
• Mindre ridsebestandigt end safirglas
• Sværere at polere og slag kan beskadige eller ødelægger det

Urglas i akryl
Urglas i akryl er ikke rigtigt glas. Det er plastik og bliver også kaldt plexiglas. Det er ikke et specielt stærkt materiale, men det bliver ofte brugt, fordi det er billigt og nemt kan formes til et bestemt design. Akryl kan poleres for at fjerne overfladiske ridser og går ikke itu på samme måde som safirglas… men det er bedst at undgå dybe ridser.

• Meget overkommelig pris
• Bliver meget nemt ridset
• Slagfast pga. fleksibilitet
• Du vil måske opleve, at urskiven er uklar igennem akryl

Safirglas
Når det gælder ure med safirglas, snakker vi kvalitetsure. Med undtagelse af materialer som diamant og wolframcarbid er safirglas et af de hårdeste materialer på Jorden. Det er et materiale, der er virkelig ridsebestandigt, men som kan gå itu ved ekstremt hårde slag. Den største fordel ved ure med safirglas er, at de er virkelig svære at ridse.

• Hårdeste urglas på markedet
• Ekstremt ridsefast
• Urskiven er klar og tydelig – i modsætning til akryl
• Uden antireflekterende belægning kan det være for reflekterende for nogle
• Kan gå itu ved virkelig hårde slag

Når du har besluttet dig for at skaffe et ur med safirglas, er næste trin at vælge mellem enkelt- og dobbelthvælvet.

Et urglas med en enkelt hvælving er fladt i bunden og hvælvet ovenpå. Det vil måske opleve, at et enkelthvælvet glas forvrænger urskivens udseende, da det skaber en linse, du ser igennem.

Et dobbelthvælvet urglas er rundt på ydersiden og rundt på indersiden (heraf navnet ‘dobbelthvælvet’). Med et dobbelthvælvet safirglas vil du opleve meget mindre eller ingen forvrængning.

Andre typer urglas:

• Safir-mineralglas – Den her type urglas bliver lavet ved at dække mineralglas med et tyndt lag safirglas. Der er enorme forskelle på det og rigtigt safirglas. Tjek altid produktbeskrivelsen for at være sikker på præcis hvilke materiale, der er brugt, og kontakt kundeservice, hvis du er i tvivl.
• Kunstharpiks – Nogle ure har urglas lavet af kunstharpiks. Det er en type urglas, der minder om akryl og er ligeledes et billigt valg.

Urremme kan variere ekstremt meget i design og materiale og er meget mere end bare den ‘anden halvdel af et pænt ur’.

Når du skal vælge imellem en læderrem eller en af metal, så overvej, hvor du kommer til at have uret på og hvilket outfit, du vil bære det med. Sammen med dit jakkesæt på kontoret eller i teatret? I haven? På skiløjperne? Du får brug for noget, der ikke bare matcher dit outfit, men som også kan holde til de omgivelser, det bliver udsat for.

Størrelsen på dit håndled bør også regnes ind. En metalrem vejer måske for meget til et lille håndled, selv hvis det er samme størrelse som en læderrem.

Ligesom med urkassen kan en metalrem være lavet af guld, stål, titanium eller ethvert andet metal og lukkes typisk med en metallås. Metalremme kan sidde sammen som led i en lænke eller i et mesh. Ligesom urkasser er en lænkerem af metal holdbar, men får nemt ridser. Alt afhængig af metallet kan de også være dyrere at erstatte.

Læderure til mænd er de mest almindelige… men almindelig er ikke ensbetydende med kedelig. Læderremme kan laves af skindet fra ethvert dyrt fra ko til krokodille og passer til stort set ethvert ur.

Læder er klassisk, komfortabel og sikker for dem med metalallergier. Læderremme er slidstærke, lette på håndleddet og stilfulde. Noget andet godt ved læder er, at det tilføjer gammeldags charme til dit look. Læderremme kan laves på flere forskellige måder – almindelige, prægede, stive, syede eller farvede.

Syntetiske materialer er generelt billige, kræver minimal vedligeholdelse og er komfortable at have på. Nylon er et fremragende materiale til sport. Det er meget holdbart og modstår vand, UV og slitage. Og hvis farve er noget, du holder af, så er der oceaner af muligheder med en stofrem.

Den mest almindelige type stofrem er NATO-remmen. Designet til militærbrug i 70'erne med et simpelt design, der nemt kan udskiftes ved at fjerne de to fjederdele, der er sat fast på uret.

Perlon er en anden populær stofrem. De her tætvævede nylonremme er tykke, men overraskende åndbare.

En ekstra funktion er noget, der ikke bare viser tiden. Det kan være datoen, kronograf (stopursfunktionalitet), tidszoner, temperaturmåling, en alarm, et takometer, visning af månefaserne eller en kalender.

• Datovindue – En lille åbning, der viser datoen (typisk ved siden af 3 på urskiven).
• Stor dato – Et letlæseligt vindue med datoen i store cifre.
• Datohjul – En central viser med en pil, der peger på datoen på udkanten af urskiven.

Mere detaljeret datofunktionalitet kan vise ugedagen, måneden, et kalenderår eller endda den sande soltid sammenlignet med middelsoltiden.

En kronograf er et lille stopur, der er bygget ind i urværket.

• Kronograf med en eller to knapper – Har knapper til start, stop og nulstil.
• Flyback kronograf – Det her er en smule anderledes end en almindeligt kronograf. I et flyback kronografur kan du bruge nulstil-knappen uden at stoppe det først.
• Split-second kronograf – En split-second kronograf gør, at du kan have to stopure kørende på én gang. Mens den ene tæller, kan den anden stoppes, startes eller nulstilles.
• Takometer – Et takometer, som nogle gange er afmærket rundt i kanten på et analogt ur, beregner en fart ved at omregne fra afmålt tid (mål i sekunder per afstandsenhed) til fart (målt i afstandsenheder på time). Den kan også måle afstand baseret på fart.

Uanset om du flyver konstant eller bare har en fascination for tidszoner, kan to vigtige urfunktioner gøre det meget nemmere at rejse.

• Urfunktion med flere tidszoner – Ure med flere tidszoner lader dig se, hvad klokken er i to forskellige tidszoner. Det er en urfunktion, som er drevet af det samme urværk og har en urskive med en mindre urskive indeni. De fleste ure med flere tidszoner har et 24-timers ur i den mindre urskive og et 12-timers ur i den primære urskive. Funktionen er alletiders til rejser mellem tidszoner og giver dig mulighed for altid at vide, hvad klokken er derhjemme… eller tiden her hos Trendhim, hvis det er det, du gerne vil holde styr på.
• GMT urfunktion – Ure med en GMT funktion har samme funktion som de ovenstående (tiden i to forskellige tidszoner) med den bonus, at du kan holde styr på en tredje tidszone.
  De fleste ure inddeler urskiven i 12-timers segmenter. De betyder, at urviseren går rundt i urskiven to gange i døgnet. Med en GMT funktion har uret endnu en timeviser, der rejser rundt i urskiven og peger på tiden i 24-timers segmenter.
  For at holde styr på en tredje tidszone med GMT funktionen, skal du dreje på urets krans så det passer med forskellen fra GMT (Greenwich Mean Time) i den tidszone, du vil holde styr på. For de fleste rejsende er et ur med to tidszoner nok. Hvis du er matematikekspert, skal kunne holde styr på tre tidszoner eller bare godt kan lide udfordringen, så vælg GMT funktionen.

• Månefaser – Viser fuld-, halv-, kvart- og nymåne.
• Strømforsyningsindikator – Viser hvor meget 'strøm,' der er tilbage i et mekanisk eller automatisk ur (dvs. hvor meget drivfjederen er spændt op).
• Alarm
• Minute Repeater – Giver lyd fra sig på mekanisk vis. Ikke bare hver time, men med et interval du kan indstille helt ned til minuttet.
• Tourbillion – Generelt en funktion på ældre mekaniske ure. Formålet med en tourbillion er at trodse tyngdekraften, når uret sidder fast.

Hvis du nogensinde har kigget bag på dit ur, har du nok set bogstaverne ATM og udtrykket ‘vandafvisende/water-resistant’ indgraveret på det.

ATM er en forkortelse for ‘atmosfærer’ og fortæller, hvor vandafvisende dit ur er – ikke at forveksle med Automated Teller Machine (hæveautomat). Uanset hvor mange knapper, du trykker på… spytter dit ur ikke penge ud

Vandafvisende betyder ikke vandtæt. Før du begynder at dykke med uret, så tag et kig på skitsen nedenfor og se præcis, hvad dit ur kan holde til.

• 3 ATM / 3 bar / 30 m / 100 fod – Dit ur kan modstå regn, sprøjt fra vandpytter, håndvask og bilvask (så længe du ikke drukner i det).
• 5 ATM / 5 bar / 50 m / 165 fod – Dit ur kan modstå det samme som ovenfor + det er egnet til korte svømmeture og brusebade. Undgå at have dit 5 ATM ur på, når du dykker eller dyrker vandsport. Skitsen ovenfor siger nej til svømning... det er bare for at være på den sikre side.
• 10 ATM / 10 bar / 100 m / 330 fod – Ud over fordelene ved 3 ATM og 5 ATM ure, er et 10 ATM ur egnet til det meste vandsport, svømning, surfing og snorkling. Det er ikke vandafvisende nok til dykning.
• 20 ATM / 20 bar / 200 m / 660 fod – Dit ur er egnet til svømning, scubadykning og voldsom vandsport. Og eventuelle lange, afslappende bade, du har i tankerne.

*Bar er en enhed for vandtryk.

Når et ur siges at være vandafvisende ned til 100 meter, så betyder det ikke, at det kan gå ned i en dybde på 100 meter. Tallet fortæller dig, at uret kan modstå tryk, der svarer til 100 meters dybde. Med andre ord, skal du ikke tage dit 3 ATM (30 meter) vandafvisende ur med på din næste scuba-ferie til Tahiti.

Som en tommelfingerregel bør du ikke svømme med dit ur, medmindre der står 10 ATM på bagsiden.

Ja, størrelsen har betydning. Det er ikke godt, hvis urremmen er så løs, at uret glider op og ned ad dit håndled… men det er heller ikke godt, hvis urkassen er så stor, at den stikker ud fra dit ærme.

Urremmene på de fleste sportsure og ure til pænt tøj er lavet med stang og huller, så det er nemt at justere størrelsen. Nogle metalremme består af lænkeled, der kan tilføjes og fjernes.

Rembredden er afstanden mellem hullerne i uret, hvor remmen skal sættes fast. Generelt bør bredden på en urrem stemme overens med afstanden mellem indersiden af urets huller.

Remmens længde afhænger af størrelsen på dit håndled og består af to mål – den lange ende og den korte ende (hvor spændet sidder, men eksklusivt spændets længde).

Længde udtrykkes i millimeter, f.eks. 120/70 mm.

Her er en standardguide til at vælge en remlængde, der passer til dit håndled:

• 6.0 - 6.5” håndled (150 - 164 mm) = 120/70 mm rem
• 6.6 - 7.0” håndled (165 - 178 mm) = 125/75 mm rem
• 7.1 - 7.5” håndled (179 - 190 mm) = 130/80 mm rem
• 7.6 - 8.0” håndled (191 - 203 mm) = 135/80 mm rem
• 8.1 - 8.5” håndled (204 - 216 mm) = 140/85 mm rem
• 8.6 - 9.0” håndled (217 - 229 mm) = 145/90 mm rem

En alt for stor urskive, der stikker ud under dit ærme, er akavet og ikke specielt attraktiv, men hvis urkassen er for lille, bliver det svært at se, hvad klokken er (og så får det dit håndled til at se enormt ud).

Størrelsen på urkassen bør være proportionalt med din kropsbygning – ikke for stort og ikke for småt.

For de fleste fyre findes der en tommelfingerregel med, at urkassen bør være mellem 34 mm og 50 mm i diameter (målt på tværs af uret fra den ene side til den anden). Hvis du har et usædvanligt tyndt eller smalt håndled, så bør diameteren være under 40 mm. Alt over 50 mm kan ikke undgå at gøre indtryk (om det så er godt eller skidt, må du selv vurdere).

Som tommelfingerregel er urkassens tykkelse direkte proportional med diameteren. Med andre ord, jo større en diameter, jo tykkere en urkasse.

Tykkelsen på en urkasse har meget at gøre med urets design – især urværket. Mekaniske ure har brug for meget mere plads til tandhjulene og så videre. Antallet af funktioner har også betydning for størrelsen... og det samme gælder urets overordnede design.

Det er en god ide at vælge en urkasse, der passer til din kropsbygning og størrelse.

Hav størrelsen på din arm i tankerne samt hvad, du har planer om at bære uret sammen med. Et ur du har på sammen med et jakkesæt bør være slankt nok til at glide under manchetten.

Uret, der bedst passer til ens behov og ønsker, afhænger i sidste ende af, hvem man er. Hver mand er helt sin egen. Nogle af jer ønsker bare at holde styr på tiden i træningscenteret eller finde den rigtige retning for at finde hjem fra en vandretur. Nogle vil have håndværkerkvaliteten i et sandt mekanisk ur. Og nogle er på udkig efter en lækker accessory (måske med lidt blingbling), der passer til formelle lejligheder.

Et vellavet ur kan nemt blive noget, du ikke har lyst til at gå hjemmefra uden. Og når der skal holdes styr på tiden, kan selv den nyeste smartphone ikke følge med.

Den type ur, der passer til dig, afhænger af flere faktorer, inklusive... hvor du vil have uret på, hvor ofte du kommer til at bruge det og hvad du personligt har brug for og er glad for.

Et mekanisk ur er det klassiske ur med manuel optrækning, der drives af små tandhjul og hjul. Et kvartsur er den moderne, batteridrevne slags, mens et automatisk ur er lidt en mellemting.

Mekaniske ure er de mest populære blandt urentusiaster, netop fordi det er så komplekst et håndværk. For en mere gennemgående beskrivelse af hver type ur og deres fordele og ulemper, scrol op.

Du er allerede på Trendhim, så det er nemt: Klik her for at shoppe herreure!

Det hjælper at filtrere søgningen med remmens materiale og det ønskede urværk.

Det bedste udendørsur for dig er et, der bedst passer til de aktiviteter, du har i tankerne.

Hvis du har planer om at være i eller tæt på vand, så vælg et vandtæt (eller vandafvisende) ur. Hvis du primært laver andre ting udenfor, f.eks. vandrer eller arbejder i haven, så er et militærur eller generelt sportsur helt fint.

Tykkelsen på en urrem har meget at gøre med, hvordan uret sidder på dit håndled. Når du prøver et ur første gang, så overvej urkassens størrelse samt størrelsen og placeringen af hullerne (som remmen sættes fast i).

Hvis urkassen er lille, eller hullerne er små, så vil en stor rem være ude af proportioner. Det samme gælder for store huller og en stor urkasse.

Tommelfingerregel – Sigt efter en urrem med samme tykkelse som hullerne og højst lige så tyk som urkassen.

Hvis dit håndled er en smule mindre end en gennemsnitlig bjørns, så bare rolig – der findes et ur, som passer.

Et ‘lille’ håndled er generelt et med en omkreds på under 17 cm. Til den størrelse er det bedst at vælge en urkasse med en diameter på under 40 mm, en tynd rem og alt i alt et mindre ur. Store kroner, knapper og andre ekstra ting kan du lade fyre med tykke håndled bekymre sig om.