Black Week | Op til 30% rabat på alt

Black Week | Op til 30% rabat på alt

Returner indenfor 365 dage - uden problemer!
Fragt 34 kr - Gratis over 449 kr-
Kontakt os

5 Tips til Skægpleje – Direkte fra barberen

Alt du behøver at vide for at sikre, at dit skæg altid ser godt ud og føles lige så godt – fra pleje af tør, irriteret hud til hvornår, skægget skal trimmes og alt det derimellem. Med ekspertråd fra Alan Dashti, professionel barber.

Det føles helt rigtigt at træde ind i The Dashtis barbersalon. Det er et stille sted uden al den nytteløse sniksnak, der finder sted i andre saloner. Og der er en seriøs energi i luften. Fokus. Du føler, du gør noget rigtigt, når du er der – noget mænd bør gøre, fordi det er hvad mænd altid har gjort.

Selv med stilheden føles det personligt og afslappet. Der er noget helt specielt ved at være det rigtige sted med de rigtige mennesker, der giver den følelse. Når man venter på en, der fikst håndterer sakse, hår og en kam.

Vi taget til Horsens for at mødes med de anerkendte Dashti-brødre – ekspertbarberer, der ved mere om trimning, formning og skægolie, end nogen anden vi kender. Med over 20 års erfaring inden for skægpleje, og skæg vi ikke kan lade være med at stirre på, er vi sikre på, de er de rette fyre at lære af.

1 5 tips til skægpleje – direkte fra barberen1.1 1. kend dig selv1.2 2. vær tålmodig1.3 3. lær at elske skægolie1.4 4. hold det rent1.5 5. hold det trimmet1.6 I spurgte – barberen svarede1.7 Mød dashti-brødrene1.8 Shop historien

1. Kend dig selv

Ligesom Rom ikke blev bygget på en dag, tager det også tid at få et godt skæg. “Det første, du skal forstå, er din ansigtsform. Hvis du har et tyndt ansigt, er det bedst at lade skægget gro mere og udjævne formen. Hvis du har en bredere kæbe, er det bedre at holde skæggets sider korte.”

2. Vær tålmodig

Det er i begyndelsen af dit skægeventyr, hvor tålmodighed, venskaber og forhold virkelig bliver testet. “Vi beder alle vores kunder om at lade deres skæg gro 2-3 måneder før, de lader os trimme og forme det. Det er for at give skægget tid til at gro og udvikle sig, så vi har noget at arbejde med. Det er ikke værd at forsøge at forme et uge-gammelt skæg.”

Vi spurgte Dashti-brødrene, hvad der sker i den tid, skægget gror… er der noget, vi kan gøre for ikke at ligne en fjerskiftende fugleunge? “Nej. De første måneder ser du forfærdelig ud. Se det som den endelige test af dit forhold. Hvis din partner bliver hele vejen igennem dét, så er det ægte kærlighed.

Og vent heller ikke tre måneder, før du begynder at bruge plejemidler. Det rigtige fundament og udgangspunkt for dit skæg er nøglen til succes. Find en god skægolie og -balsam og hold huden hydreret med den rette fugtighedscreme.

Tag til barberen med et sundt skæg og så kan han gøre meget mere med det, end hvis du dukker op med et støvet rod.”

Tålmodighed kan rent faktisk betale sig. Men hvad med fyren, der har uendelig tålmodighed og stadig ender ud med et pletvist skæg?

Sådan fikser du et pletvist skæg

Dashti-brødrene foreslår, at dem med pletvise skæg lader være med at gro et.

“Nogle fyre er ikke født med evnen til at gro et tykt skæg. Hvis du er en af dem, der har små huller, hvor der skulle være hår, så kan din barber arbejde med det og forme det, så det passer til dit ansigt. Hvis du har et virkelig plettet skæg, kan du være nødt til at fjerne det helt og prøve et andet look. Vi har endnu ikke lært, hvordan man får skæg til at gro. Hvis du finder en barber, der kan finde ud af dét… så fortæl os det endelig.

Én ting, som kan hjælpe med at give din hud og dit hår de bedste vilkår, er at holde huden hydreret og skægget fugtet. Lad din barber finde den rigtige form og stil. Han er bedst stillet til at rådgive om børstning, pleje og form.”

3. Lær at elske skægolie

At gro et skæg er kun en lille del af processen. “Det første trin for ethvert skæg er at hydrere. Et sundt skæg er velhydreret. Hvis dit skæg er tørt og skællende, ville du sikker ønske, at dit halstørklæde var stort nok til at skjule det.

Mange skynder sig at købe en skægbalsam som det første. De tror, at det vigtigste er at beskytte selve skægget. Det er vigtigere, at du bruger en skægolie, da den rækker helt ned til huden og forhindrer kløe, rødme og irritation.

Skægbalsam er til skægget og skægolie er til huden.

Skægbalsam er også vigtigt, fordi det er tykkere og giver næring til selve hårene. Den bedste plejerutine er at bruge skægolie om morgenen og vaske det væk med varmt vand, før du går i seng. Olien trænger igennem ned til huden og er nem at vaske væk før sengetid. Hvis dit skæg er tørt og har brug for ekstra fugt, så brug også en skægbalsam.

Vi ser en kæmpe forskel mellem dem, der bruger plejeprodukter og fyre, der ikke gør. Den ene gruppe kommer ind med skæg, der er nemmere at arbejde med og den anden med skæg, der er tørre og skrøbelige og som bliver irriteret, når vi arbejder med det.

Når du bruger de rette produkter, forbliver huden under skægget sundt. Godt nyt, hvis du har planer om nogensinde at fjerne det igen... men hvem ville nogensinde have lyst til det?!”

4. Hold det rent

“At holde dit skæg rent er anderledes end at vaske resten af din krop. Du bør kun vaske med skægshampoo 1-2 gange om ugen – brug af sæbe eller shampoo hver dag kan resultere i skæl eller tør, irriteret hud.

Vælg en shampoo, der er lavet til skæg… ikke den samme, du bruger til at vaske dine fødder eller den, du bruger til dit hår. Du har brug for et produkt, der er udarbejdet til skæg og ikke udtørrer dit skæg. Og dup dit skæg med et håndklæde – hvis du gnider for meget, kan du få spaltede spidser og et mere uregerligt skæg.”

Kæmning og børstning er også en vigtigt del af god skægpleje. “Ja, vi kan ikke sige nok om, hvordan daglig børstning er godt for dig. Det gør mere end at udrede hårene: Det fordeler naturlige olier og tilskynder vækst ved at øge blodcirkulationen.”

Sådan rengør du din skægbørste

Hvis du nogensinde har brugt en skægbørste, så ved du, at skægbalsam og hår har det med at sidde fast i den. Du ender ud med en klæbrig børste, der ikke virker lige så godt, som da den var ny og kan være en grobund for bakterier, der kan føre til bl.a. irritation.

Følg de her 5 trin for at holde din skægbørste ren og garantere, at dit skæg får den pleje, det fortjener.

  1. “Start ud med at bruge en fintandet kam til at fjerne eventuelle hår, støv og andet, der sidder fast. Ved at børste udad skulle det meste af snavset gerne forsvinde. Det bør du gøre dagligt, umiddelbart efter du har brugt børsten.”
  2. “Fyld en skål med varmt vand i en dybde, der svarer til halvdelen af børstehårenes længde og tilføj et par dråber skægshampoo eller mild babyshampoo. Gør det hver anden uge eller oftere om nødvendigt.”
  3. "Dyp børstehårene i vandet uden at gøre træet vådt og bevæg dem rundt for at skabe skum.”
  4. “Skyl med varmt vand og gentag, hvis snavset ikke er forsvundet. Hvis det stadig er der, så er det et tegn på, at du bør vaske din børste oftere!”
  5. “Ryst børsten for at fjerne det sidste vand og lad den tørre helt, før du bruger den igen. Du bør sikre dig, at den står på børstehårene, mens den tørrer, så vandet ikke skader træskaftet.”

Hvordan slipper man af med skæl i skægget?

Skæl i skægget kan plage selv den bedste og reneste mand. “Det er vigtigt at bruge skægolie, hvis du gerne vil undgå skæl i skægget. Det gør huden blødere og fugter og heler den skællende hud.

Hvis det er et større problem, så kombiner olien med en skægbalsam for ekstra beskyttelse og hydrering. Mange fyre gør det én gang og håber på, at problemet forsvinder. Det gør det ikke.

Vi kan ikke tage med dig hjem og sikre, at du tager dig godt af dig selv. Normalt, hvis du bruger olie, som vi anbefaler, forsvinder problemet i løbet af en måned og så kan du holde hovedet højt igen.”

5. Hold det trimmet

Hvor ofte skal et skæg trimmes? “Det afhænger af skægget og hvor hurtigt, det gror og hvornår formen og strithår begynder at irritere dig. For de fleste fyre skal det gøres hver anden uge. For andre er én gang om måneden nok.

Du skal føle dig selvsikker. Du tog tid til at gro det og du bruger tid på at tage dig godt af det med skægolie, balsam og den rigtige shampoo – smid ikke det hele væk med et utrimmet rod. Besøg din barber.”

Dashti-brødrene giver dig her et råd på vegne af alle barberer: “Forsøg ikke at fikse kanterne derhjemme. Når du forsøger at forme dit skæg derhjemme, bliver det sværere for barberen at fikse det.

Fokuser på at tage dig godt af huden og skægget og lad os gøre vores arbejde. En god barber bruger en barberkniv, fordi det er nemmere at lave rene linjer og give dig præcis det look, du er ude efter.”

I Spurgte – Barberen Svarede

Hvad kan man få hos barberen, som man ikke kan få andre steder? Hvorfor besøge en barbersalon?

“Rådgivning. Du kan ikke få personlig rådgivning på internettet og det er personlige råd specielt til din hud og dit skæg, der gør forskellen.

Vi arbejder med fyre hele dagen og vi ved, hvad der virker og hvad der ikke gør. Du kan trygt stole på, at din barber kender til de rette produkter og teknikker og vil vise dig den rigtige måde at tage sig godt af dit skæg.

Det er ligesom at tage til lægen. Hvis du er syg, så søger du ikke efter en kur til blindtarmsbetændelse på internettet – du lader de professionelle hjælpe dig. Det samme gælder dit skæg. Lad være med at satse dit hårde arbejde på en 2-sekunders søgning. Find en barber, du stoler på, bestil en tid og få ham til at se på det.

Og lad være med bare at nikke og sige ‘ja’ mens vi fortæller dig noget. Lyt til vores råd og følg dem.”

Hvad er nogle tricks vi kan lære af en barber?

“Vi kan ikke dele alle vores tricks, men vi kan give dig to, der fuldstændig ændrer på den måde, du plejer dit skæg.

Måden vi bruger produkterne er anderledes, end du måske tror. Vi oplever, at mange fyre bruger for meget af et produkt og på den måde spilder meget af det.

For eksempel skægolie. Vi bruger 1-2 dråber og masserer det ind i huden. Med skægvoks skal der også meget lidt til. Det er måden, vi bruger produkterne på, der er vigtig, ikke mængden. Tænk over det, når du sidder i stolen i vores salon eller hos din lokale barber.

Et andet tip er at tage sig godt af sin hud helt fra starten. Mange fyre ender med at droppe at gro et skæg, fordi det klør for meget og er uregerligt.

Hvis du tager dig godt af det fra starten af, behøver du ikke at fjerne det senere. Sørg for at huden under skægget er blød – det får ikke meget luft og har brug for de rette produkter for at forblive sundt.”

For at gro et godt skæg, hvad bør man så aldrig springe over?

“Skæg eller intet skæg – du skal altid bruge en fugtighedscreme til din hud. Find en, der ikke er fedtet og sørg for, at den er "non-comedogenic" (ikke tilstopper porerne). Hvis du vælger en med SPF i, så er det endnu bedre.

Hvis du gror et skæg, så skal du bruge skægolie. Vi kan ikke understrege vigtigheden af skægolie nok. Skægolie for the win!”

Kan jeg bruge skægolie hver dag?

“Du kan og bør bruge skægolie hver dag. Lad være med at bruge det de dage, du gerne vil have et irriteret, kløende skæg."

Nogen råd til fyren med et krøllet skæg? Hvordan glatter man et krøllet skæg?

“Hvorfor ville du have lyst til at glatte det? Vi synes, at hvis du er velsignet med et krøllet skæg, så vis det frem. Mindre krøller kan få skægget til at se mere fyldigt ud og ligne mange af de skæg, der trender for tiden. Du skal bare pleje det med produkter for at holde det blødt og sikre, at formen passer til dit ansigt.”

Burde flere fyre have skæg?

“Det synes vi selvfølgelig. Et skæg viser din maskulinitet frem for hele verden. Det viser, at du brugte tid på det og er moden nok til at tage dig godt af det.

Man kan selvfølgelig også se mandlig ud uden et skæg… men man kan alligevel nemt komme til at ønske, at man havde groet et.”

Får børstning mit skæg til at gro hurtigere?

“Børstning fordeler godt nok de naturlige olier og tilskynder skægvækst ved at øge cirkulationen, men det er ikke en genvej til at gro et skæg natten over. Vi kender ikke til nogen magiske børster, der får dit skæg til at gro hurtigere. Kæmning og børstning kan få dit skæg til at se mere fyldigt ud og tæmme strithår og det får det bestemt til at se bedre ud.”

Mød Dashti-brødrene

Dashti-brødrene har en af Danmarks mest anerkendte barbersaloner – The Dashtis. Salonen blev grundlagt i 2010 og tilbyder klassiske barberstile, opdateret til den moderne verden. Brødrene er kurdere fra Iran og gør nu Danmark til deres hjem.

Med over 21 års erfaring i faget er Dashti-brødrene stolte over deres avancerede teknikker, mesterlige færdigheder og evnen til at få enhver mand (og hans skæg) til at se fantastisk ud.

Shop historien

Komplette skægpleje-sæt